Årets falske beskyldning går til ... Grosjean!

Sky Sports har uddelt en række usædvanlige priser som afslutning på årets F1-sæson. Romain Grosjean får en af de mindre flatterende

Følg Formel 1

Der har været meget guld i denne Formel 1-sæson, men det kan være svært at huske alle episoderne i de 21 grandprixer.

Det engelske medie Sky Sports har givet en hjælpende hånd til motorsportsfans med huller i hukommelsen og uddeler priser for en række af de bedste og værste præstationer i årets løb.

Kevin Magnussen er ikke blandt de nævnte, men det er til gengæld hans holdkammerat. Dog ikke på den fede måde, men - med lidt selvironi - i hvert fald på den humoristiske.

Romain Grosjean scorer nemlig prisen for Årets falske beskyldning.

Den kom i hus efter en tåkrummende pinlig situation i Baku i slutningen af april. Franskmanden lå flot nummer seks og cruisede fra side til side under en safetycar-periode, og pludselig havde han kollideret med væggen i de smalle gader.

- Nej, nej, sagde Grosjean over radioen, før han følte sig forpligtet til at give en forklaring.

- Jeg tror, Ericsson ramte os ...

Men det gjorde han bare slet ikke, og derfor fik Haas-køreren den flotte kåring af Sky Sports, som betegner udtalelsen som 'Comedy Gold'.

SE KLIPPET MED DEN PINLIGE SITUATION ØVERST

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Det så du ikke på tv: Pletskud fra Formel 1-kulissen  

I den pinlige afdeling finder man også Årets flag-vifter. Ja, Sky Sports har selv valgt kategorierne.

Supermodellen Winnie Harlow kom til at vinke Canadas Grand Prix af en omgang for tidligt - der var dog en god forklaring.

Pigen med flagets dystre historie: De kaldte mig ko og zebra

I den mere sportslige del af kåringerne blev verdensmester Lewis Hamilton udråbt som Årets kører, mens Mercedes også blev udråbt til Årets bedste hold.

Hamilton fik også prisen for Årets omgang efter sin præstation i Singapore, hvor han satte Max Verstappen og Sebastian Vettel eftertrykkeligt på plads.

Kevin Magnussens team fik en enkelt pris, nemlig Årets 'venten i spænding'. Det skyldtes, at Haas med to måneders forsinkelse endegyldigt fik slået fast, at Romain Grosjeans sjetteplads på Monza var taget fra dem på grund af et ulovligt gulv i bilen. Surt show.

Vemodigt farvel til Kevin: - Vi er som far og søn

Midt i Haas-succes: Nu mister Kevin sin vigtigste kollega

På kollisionskurs: F1's nye arvefjender

Adios Alonso: Farvel til divaen, guden og Kevins nemesis

Debriefing fra Abu Dhabi: Haas kæmper for 400 millioner - anklaget for hykleri

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.