Adjø til Kevin: Masser af opbakning

De sidste løb i 2020-sæsonen handler for Kevin Magnussen om at sige farvel til teamet på en ordentlig måde

Foto: Haas F1 Team
Foto: Haas F1 Team

Seks grandprixer skal Haas' raceteam igennem med sine to kommende eks-kørere, før en ny epoke starter. Dynamikken ændrer sig, fortæller Kevin Magnussen, men der er stadig meget på spil og en professionel atmosfære. 

- Det har været endnu en raceweekend som normalt. Egentlig har jeg været overrasket over atmosfæren i teamet efter nyhederne med os kørere. Det har været afslappet, og jeg føler masser af opbakning fra teamet, siger Kevin Magnussen til blandt andre Ekstra Bladet. 

- Jeg kommer til at savne en masse mennesker, og jeg føler, at de også kommer til at savne mig. Det er svært at nævne en. Jeg kommer godt overens med alle.

Selv om Haas er isoleret i bunden sammen med Williams og Alfa Romeo, bliver der ikke tale om at give op, selv om fremtiden er uvis.

Udover sit eget eftermæle er der en ottendeplads i konstruktør-VM inden for rækkevidde plus en givtig personlig økonomisk gulerod for hvert scoret point.

- Motivationen bliver anderledes. Jeg føler mig taknemmelig for den mulighed, jeg har fået af teamet. De gav mig et sæde for fire år siden, og de har været loyale og givet mig støtte, så det vil jeg gerne tilbagebetale ved at arbejde hårdt i de sidste løb, siger danskeren.

Sådan så det ud, da Renaults mekanikere sagde farvel til Kevin Magnussen i 2016. Foto: Jan Sommer
Sådan så det ud, da Renaults mekanikere sagde farvel til Kevin Magnussen i 2016. Foto: Jan Sommer
 

- Men ingen ved, hvad der sker i fremtiden. Om jeg ender på et rivaliserende team eller er ude af sporten. Så dynamikken ændrer sig lidt, men jeg vil gerne hjælpe teamet, og det fortjener min hjælp og fulde dedikation.

Kevin Magnussen kunne godt tænke sig at køre Indycar. Foto: Handout/Ritzau Scanpix Formel 1 Skulderklap til Kevin: - Meget hurtig og aggressiv

Romain Grosjean har været hos Haas siden første dag, hvilket gør ham del af en tæt knytte lille klike på teamet. 

- Jeg har et stærkt forhold til mekanikerne, hvilket jeg er stolt af. Jeg har altid haft et godt forhold til de mennesker, jeg arbejder sammen med.

- Nogle af dem er skuffede over, at jeg skal væk. Og det er rart at høre, når man kæmper med resultaterne, fordi bilen ikke er så hurtig, som man ville ønske, siger han.

Læs hele historien og baggrunden for, hvorfor Haas-teamet prioriterede betalingskørere over et fortsat samarbejder med Kevin Magnussen.

Kevin Magnussen er på vej ud af Formel 1. Spørgsmålet er hvorhen? Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins F1-farvel: Her er hans lukrative alternativ

Fire sæsoner fik Kevin Magnussen hos Haas. Internt på teamet var forventningen, at det ville blive til flere end det. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Portimão: Meningen med Kevins fyring

30 kommentarer
Vis kommentarer