Ærlig Kevin: Ingen hjælp fra McLaren

McLaren løb fra løftet om at hjælpe Kevin Magnussen videre i F1-karrieren

Kevin Magnussen fik ikke den lovede hjælp fra McLaren. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen fik ikke den lovede hjælp fra McLaren. (Foto: Jan Sommer)

Det var McLaren, der gav Kevin Magnussen chancen i verdens fornemmeste motorsportsserie, Formel 1, så teamet vil altid fylde godt i 'Mini-Mag's scrapbøger.

Kevin Magnussen har for længst skiftet McLaren-dresset ud med Renaults (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 5. feb. 2016 - kl. 17:03 F1-fans har talt: Kevin smadrer konkurrenten

Men opholdet hos teamet endte i alt andet end fryd og gammen, da Magnussen først tabte kampen om en plads til stjernerne Jenson Button og Fernando Alonso og siden røg helt ud i kulden efter en tjans som reservekører.

Afskeden blev en anelse uskøn, blandt andet på grund af Ron Dennis brutale afskedssalut til danskeren.

- Virkeligheden er, at vi gav ham enhver mulighed for at blive enige (om at stoppe samarbejdet). En sæson i Formel 1 med meget klare mål om, hvad han skulle opnå, og de mål opnåede han ikke, lød svaret fra McLaren-bossen, da Magnussen havde fortalt om, hvordan beskeden om det endelige brud blev leveret via mail på hans 23 års fødselsdag.

En svada, som Magnussen afviste at forstå indholdet af.

Da aftalen med McLaren udløb, gjorde Dennis det klart, at man blandt andet valgte ikke at forlænge Magnussens tjans som reservekører, fordi man ikke ville spolere hans muligheder for at sikre en aftale med et andet tem.

Her kan du se et helt nyt interview med Kevin Magnussen.

Ja, McLaren ville endda hjælpe ham med jobjagten, bedyrede Ron Dennis.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe ham med at få succes i næste kapitel af hans racer-karriere, lovede Dennis dengang.

Men det skulle vise sig at være tomme løfter.

Se også: På hold med Formel 1-skønhed: Hun skal tæmme Kevins Renault

For direkte adspurgt afviser Kevin Magnussen blankt, at McLaren har hjulpet ham i den jagt på et F1-sæde, der endte lykkeligt med onsdagens præsentation hos Renault.

- Nej, McLaren hjalp mig ikke, lyder det klare svar til Autosport.

Nu er tiden hos McLaren heldigvis vand under broen, og danskeren glæder sig bare til at komme i gang med udfordringerne hos Renault, hvor han bliver makker og rival med teamets anden chauffør Jolyon Palmer.

- Det er dejligt med en frisk start. Jeg er glad for at være hos dette team. Det er en fantastisk mulighed. Jeg føler mig meget mere afslappet denne gang. Jeg følte en masse pres første gang med McLaren. Jeg føler også pres nu, men det er på en mere positiv måde. Jeg føler mig klar og jeg har det godt, lover Kevin Magnussen før sit F1-comeback.

Fernando Alonso kan igen komme til at sidde i et Renault-sæde (Foto: Allover) Formel 1 - 4. feb. 2016 - kl. 16:25 Renault holder døren åben for Alonso-retur

Renault-boss: Kevin kan levere varen:

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere