Afslører forsinket Kevin-rival uforskyldt fremtiden her?

Sergio Perez forventede at annoncere sin Formel 1-fremtid i Singapore, men er ramt af forsinkelse

Formentlig kører Sergio Perez for Renault næste år, men offentliggørelsen trækker ud. Foto: Jan Sommer
Formentlig kører Sergio Perez for Renault næste år, men offentliggørelsen trækker ud. Foto: Jan Sommer

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Meget har været skrev om Sergio Perez’ Formel 1-fremtid siden juli, hvor Force India-ejeren Vijay Mallya fastslog, at kontrakterne med kørerne var på plads til 2017-sæsonen.

Udmeldingen var Sergio Perez og dennes hovedrige sponsorer ikke enige i, og de har brugt sommeren på tale alternativer med i hvert fald Williams og Renault.

Senest hævdede Force Indias sportsdirektør Otmar Szafnauer over et tysk medie, at aftalen var på plads.

Men det kunne Sergio Perez ikke bekræfte før weekendens løb i Singapore.

Scenen var ellers sat med mexicaneren på første række af den store officielle pressekonference, som indleder grandprix-weekenden.

— Jeg håbede at kunne annoncere mine planer i denne weekend, men der har været forsinkelse. Jeg håber inderligt, at vi inden Malaysia kan offentliggøre, hvor jeg skal køre, siger Perez.

Han ville kun give denne antydning:

— Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil være lykkelig og glad for at blive, hvor jeg er.

Uforskyldt kom han med et svar, hvor det unægteligt lyder som om, han forsætter hos Force India.

— Jeg håber, vi kan slå Williams i konstruktør-VM i denne sæson, og forhåbentligt kan vi til næste år tage endnu et skridt fremad, selv om det bliver svært, for der kæmper man mod Mercedes, Red Bull og Ferrari. Men jeg tror fuldt ud på teamet. 

Igen-igen måtte Sergio Perez udskyde offentliggørelsen af sine fremtidsplaner. Foto: All Over Press
Igen-igen måtte Sergio Perez udskyde offentliggørelsen af sine fremtidsplaner. Foto: All Over Press
 

Fem ud af de udvalgte seks kørere på torsdagens store pressekonference har endnu ikke offentliggjort deres fremtid, så der var mange undvigende svar.

Eksempelvis måtte Valtteri Bottas fastslå, at han endnu ikke var bekræftet hos Williams, hvorefter finnen gik i gang med at forklare hvilken type teamkammerat, han ønskede sig i stedet for den snart pensionerede Felipe Massa. 

Brasilianerens landsmand Felipe Nasr har heller ikke afklaret sine 2017-planer, men har både talent og sponsorstøtte, så han regnes sikker på en gridplads til næste år. 

— Lige nu har jeg ingen nyheder, men forhåbentligt snart. Jeg kan kun sige, at hos Sauber går tingene fremad, og der kommer mange nye folk til. Det er stadig et attraktivt sted at være, siger Nasr.

Se også: Godt nyt for Kevin: Kæmpe konkurrents fremtid afsløret

Se også: Travlhed hos Renault: Sainz spøger igen i kulissen

Sergio Perez har været involveret i et par spektakulære crash - blandt andet dette i Canada:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Stortalent på sikker kurs mod Renault-sæde

Sergio Perez er tilbage efter sommerferie - uden afklaring om, hvor han kører næste år. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglen til Kevins Formel 1-fremtid

27 kommentarer
Vis kommentarer