Afslører plan: Så længe skal du vente på Formel 1

Ross Brawn løfter nu sløret for, hvordan Formel 1 vender tilbage

Kevin Magnussen og co. må vente lidt endnu, inden der igen kan køres ræs. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen og co. må vente lidt endnu, inden der igen kan køres ræs. Foto: Jan Sommer

Kevin Magnussen og Formel 1-feltet er kørt i garage, og må ligesom resten af verden vente på, at coronavirussen slipper sit greb om kloden.

Verdens fornemmeste motorsportsserie skulle være skudt i gang i Australien tilbage i marts, men det løb blev aflyst i ellevte time, og siden blev resten af serien udsat, mens der blev arbejdet på at skrue et program sammen, så sæsonen trods alt kan gennemføres, når det igen er forsvarligt.

Se også: Far som 89-årig: Formel 1-boss kan stadig

Nu løfter Formel 1's sportschef, Ross Brawn, sløret for, hvornår og hvordan racerne igen kommer ud at køre.

I et interview med Sky Sports fortæller Brawn, at han forestiller sig, at det lykkes at gennemføre 18-19 løb i et kompakt løbsprogram, hvor man kører tre weekender i træk, og så holder løbsfri en enkelt.

Ross Brawn (tv), der her ses i samtale med F1-direktør Chase Carrey, er optimistisk i forhold til at få gennemført sæsonen. Foto: Jan Sommer.
Ross Brawn (tv), der her ses i samtale med F1-direktør Chase Carrey, er optimistisk i forhold til at få gennemført sæsonen. Foto: Jan Sommer.
 

- Det bliver formentlig med start i Europa, og det kan meget vel blive et løb uden tilskuere, hvor holdene flyver ind, og vi bringer dem direkte til banen, forklarer Brawn.

- Vi vil sørge for, at alle er testede, så der ikke er nogen smittefare. Det er ikke perfekt med et løb uden tilskuere. Men det er bedre, end hvis vi slet ikke kører, siger han.

Men hans vigtigste budskab til alverdens motorsportsfans er, at der vil blive kørt om verdensmesterskabet i Formel 1 i år.

Det kræver otte gennemførte løb, hvis der skal uddeles en VM-titel, men selv med sæsonstart i oktober burde det være muligt, vurderer Ross Brawn.

- Der er jo også det alternativ, at vi kan køre ind i det nye år. Det undersøger vi også, forklarer han.

- Hvis vi kan begynde i begyndelsen af juli, kan vi få en sæson på 19 løb. Vi har set på logistikken, og det er muligt, selvom det bliver hårdt. Det er de to alternativer, vi ser på i øjeblikket, forklarer han.

Det betyder også, at formatet for en løbsweekend vil blive ændret, som blandt andre Haas-sportschefen Günther Steiner har talt om tidligere.

Således vil løbsweekender bliver skåret fra tre til to dage.

Det har også været nævnt, at det på vise baner ville være muligt at afvikle to løb henover en weekend.

En mulighed er det østrigske grandprix, og hvis man spørger den tidligere verdensmester Nico Rosberg, er det en rigtig god idé.

- Det ville være fantastisk, siger han till Sky.

- To kvaler om morgenen og to løb om eftermiddagen. Vi fans ville elsker det. Når det bliver tid, håber jeg, at de vælger sådan en løsning, siger den tidligere Mercedes-stjerne.

I de planer, der tidligere har været fremme, skulle Formel 1 i gang i Frankrig i slutningen af juni, men hvis det i stedet bliver i juli, som Brawn forventer, så hedder de første løb i kalenderen Østrig, Storbritannien og Ungarn.

Se også: Niende F1-løb stoppet

Se også: Dansk stortalent slår F1-stjerner

Se også: Nu rammer det Formel 1-stjerner

24 kommentarer
Vis kommentarer