Afslører Schumachers hemmelige plan

Michael Schumacher havde store planer for sin søn. - Det ville have været en fantastisk historie, fortæller tidligere manager

Mick Schumacher er sandsynligvis den næste tysker i Formel 1. Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
Mick Schumacher er sandsynligvis den næste tysker i Formel 1. Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Unge Mick Schumacher kan meget vel gå hen og blive Formel 1-kører en dag ikke så langt ude i fremtiden.

Men sandsynligheden for, at hans berømte far kommer til at opleve det, synes ikke så stor, efter den syvdobbelte verdensmesters forfærdelige skiulykke for mere end fem år siden.

Dengang, før alting gik galt for Michael Schumacher, havde han ellers planen klar for sin søn. Og det indebar dem begge med store roller i det vilde Formel 1-cirkus.

Det fortæller Willi Weber nu.

Han er tidligere manager for Michael Schumacher og kender derfor til nogle af Schumachers hemmeligheder. Blandt andet drømmen og planerne for sin søns motorsports-karriere.

- Michael var ivrig efter at få sin dreng ind i Formel 1 og endda være manager for ham, fortæller han til tyske motorsport-total.com.

'Det var hans store ambition'
- Det ville have været en fantastisk historie. Han ville have elsket det, siger 77-årige Willi Weber.

20-årige Mick Schumacher har allerede vundet Formel 3, kører for Prema Racing-mandskabet i Formel 2 og har testet Formel 1 for Ferrari og Alfa Romeo som en del af Ferraris young driver-prorgram.

Willi Weber i selskab med Michael Schumacher under et pressemøde. De to arbejdede sammen, fra Schumachers teenagetid til karrierens afslutning. Foto: All Over Press
Willi Weber i selskab med Michael Schumacher under et pressemøde. De to arbejdede sammen, fra Schumachers teenagetid til karrierens afslutning. Foto: All Over Press
 

- Michael vidste, hvilke teams han kunne tale med, og hvordan det virker, fordi han havde så mange års erfaring. Det var hans store ambition, siger Weber.

Ifølge ham forsøger Mick Schumacher nu som altid at leve op til de tårnhøje forventninger, der af gode grunde smyger sig til ham alene i sin egenskab af søn til legenden over alle i sporten.

- Mick har altid været klar over, at han som Michaels søn skulle opnå de samme resultater som sin far, og det har naturligvis været en stor byrde for drengen, fortæller Willi Weber.

'Det er meget som hans far'
Ifølge Ferraris team principal Mattia Binotto er der klare ligheder mellem far og søn.

- Da jeg så ham for første gang i mange år på Maranello, da han kom tilbage, mindede han ikke særlig meget om Michael.

- Men hans opførsel, den måde han agerer på, er meget som sin far, og den måde hvorpå han tilgår træning og interessen for bilen og diskussionerne med mekanikerne...

- Det er meget som hans far, har han fortalt til crash.net.

Willi Weber tilføjer til historien, at han ikke længere har kontakt til Schumacher-familien, og derfor ikke har nogen idé om, hvordan det går med Schumacher, efter at man har valgt at lukke helt af for offentligheden og så godt som alle andre også.

Han langer i interviewet ud efter Schumachers nuværende manager, Sabine Kehm, og klandrer hende for, at Webers forhold til Schumacher-familien er gået i vasken.

- Frau Kehm har fuldstændig ødelagt vores forhold i pressen. Intet af det er kommet fra Schumacher-familien, siger han.

Se også: Watt i stor Formel 1-jubel: - Vil gå over i historien

Se også: F1-løb nummer 1000: Selv Spielberg kunne ikke have fundet på den

Se også: Ferrari-fiasko opklaret: Aldrig set før

Se også: Schumachers største øjeblik: - Var ved at sprænges

Hjulene var ved at ryge af Haas-racerne i fjor i Australien. Samme udfordring har selve sporten. Foto: Rick Rycroft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Alarmklokkerne ringer: Formel 1 i fare

Sport og Spil Ikoniske Suzuka: Død, drama og verdensmesterskaber

Kevin Magnussen leger i en sprintcar sidste efterår før USA's Grand Prix. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Frie rammer hos Haas: - Så længe de ikke gør noget dumt

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere