Afslører sin vægt: Kevin mere pumpet end nogensinde

Kevin Magnussen har taget fire kilo på henover vinteren

Med sine 174 cm har Kevin Magnussen aldrig haft problemer med at holde sig under 70 kg, men han har udnyttet de nye vægtregler til at fylde flere muskler på. Foto: Jan Sommer
Med sine 174 cm har Kevin Magnussen aldrig haft problemer med at holde sig under 70 kg, men han har udnyttet de nye vægtregler til at fylde flere muskler på. Foto: Jan Sommer

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): Denne sæsons nye vægtregler betyder, at kørerne kan spise og træne markant anderledes, før det giver bagslag.

Høje kørere som Nico Hülkenberg og Romain Grosjean behøver ikke at sulte sig, når der fra i år bliver fyldt op med ballast til 80 kg; alle er lige.

Men også mindre kørere som Lewis Hamilton og Kevin Magnussen har fyldt kilo på. Mange sagde Hamilton uden at ville præcisere.

Tidligere lå Kevin Magnussens kampvægt på omkring 69 kg. Under test er den 73, og den hjælper ham.

- Hele dagen har jeg sagt til min træner, hvor rart det er at føle den forbedring. Når jeg træder op på vægten, kan jeg se, at jeg har taget fire kilo på. Og det er tydeligt, at fire kilo giver bonus, sagde han efter onsdagens 131 omgange.

De kan stadig føles i nakken, men de ekstra muskler hjælper. Ikke mindst fordi den danske racerkører endnu ikke sidder helt perfekt. 

- Jeg har et problem med min nakke, fordi hovedstøtten skubber mit hoved for langt frem. Så jeg sidder i en ukomfortabel position under nedbremsning, hvor mit hoved bevæger sig for langt frem. Med nogle ændringer er det langt bedre end i sidste uge, men det sker stadig.

Se også: Dansker tættere på F1-drømmen: Sikrer kontrakt med topteam

Se også: Bekymret F1-boss: Alle mareridts moder

Se også: Kevin overrasker: De virker - måske for godt!

Først til Melbourne kommer en helt ny hovedstøtte, som skulle gøre oplevelsen i det lille cockpit mere komfortabel.

Romain Grosjean løftede også sløret for sin vægt i sidste uge. Han er gået fra 69 til 74 kg og forventer at trimme et enkelt af til sæsonstart.

Ekstra Bladets liveblog fra vintertest holder pause, indtil Kevin Magnussen er tilage i raceren torsdag. Livetider kan ses på Youtube. Og uddybende svar på de spørgsmål, som læserne stiller hyppigst, finder du her.

F1-testtider - dag fem

Lando Norris (McLaren) 1.17,709 minutter (C4) 80 omgange

Pierre Gasly (Red Bull) 1.17,715 minutter (C3) 136 omgange

Lance Stroll (Racing Point) 1.17,824 minutter (C5) 82 omgange

Sebastian Vettel (Ferrari) 1.17,925 minutter (C3) 81 omgange

Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) 1.18,589 minutter (C4) 99 omgange

Alexander Albon (Toro Rosso) 1.18,649 minutter (C4) 103 omgange

Charles Leclerc (Ferrari) 1.18,561 minutter (C3) 29 omgange

Kevin Magnussen (Haas) 1.18,769 minutter (C4) 131 omgange

George Russell (Williams) 1.19,662 minutter (C5) 119 omgange

Daniel Ricciardo (Renault) 1.20,107 minutter (C3) 77 omgange

Valtteri Bottas (Mercedes) 1.20,167 minutter (C2) 7 omgange

Lewis Hamilton (Mercedes) 1.20,332 minutter (C2) 83 omgange

Nico Hülkenberg (Renault) 1.20,348 minutter (C3) 80 omgange

C1-C5 indikerer dæktype - C5 er blødest og hurtigst

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem vink om Kevins 2019-chancer

Foto Eksklusive billeder: Kom helt tæt på de nye F1-racere

Sport og Spil Testbriefing fra Barcelona: Er Ferrari lige lovlig smart?

Sport og Spil Sidste chance: Kevin har kniven for struben

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere