Alonso klar for McLaren i Malaysia

Spanske medier beretter, at Fernando Alonso er meldt klar til den kommende weekends grandprix i Malaysia, hvor Kevin Magnussen således ikke kommer i aktion

Fernando Alonso trænger Kevin Magnussen tilbage blandt reserverne, efter at spanieren er meldt klar til Malaysias Grand Prix. (Foto: McLaren)
Fernando Alonso trænger Kevin Magnussen tilbage blandt reserverne, efter at spanieren er meldt klar til Malaysias Grand Prix. (Foto: McLaren)

Kevin Magnussen kan godt indstille sig på ikke at komme i aktion på Sepang-banen i Malaysia i den kommende weekend

I hvert fald har Fernando Alonso ifølge de spanske aviser AS og Marca fået den endelige tommelfinger opad i det obligatoriske lægetjek søndag, efter at han under test i Barcelona crashede i sin McLaren-racer.

Se også: Skæbnedag for Kevin: I dag bliver Alonso testet

Dermed ser det ud til, at den tidligere spanske verdensmester ikke længere er mærket af den hjernerystelse, han pådrog sig i Barcelona.

Han skal dog igennem yderligere en test på torsdag i Malaysia, inden han formelt er klar til at køre grandprixet.

Her har han brug for at være i topform. For det lader til, at der ikke er meget hjælp at hente i bilen, hvor de nye Honda-motorer ikke ser ud til at yde optimalt.

Se også: Avis: Magnussen satser kun på Formel 1

Således nåede Kevin Magnussen i årets første grandprix i Australien ikke i aktion på grund af en defekt motor, mens Jenson Button endte sidst blandt de kørere, der gennemførte. 

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere