Alonso klar til at skubbe Kevin ud

McLaren forventer, at Fernando Alonso overtager bilen fra Kevin Magnussen inden næste Formel 1-løb i Malaysia

Fernando Alonso starter snart op igen med at køre simulator, og han er forventeligt helt klar til Malaysias grandprix. (Foto: AP/Miguel Morenatti)
Fernando Alonso starter snart op igen med at køre simulator, og han er forventeligt helt klar til Malaysias grandprix. (Foto: AP/Miguel Morenatti)

Den spanske Formel 1-stjerne Fernando Alonso er ved at være ovenpå igen efter den hjernerystelse, han pådrog sig under et uheld i optakten til denne Formel 1-sæson, og dermed synes Kevin Magnussen på vej tilbage i rollen som reserve hos McLaren.

I løbet af ugen vil Alonso sætte sig til rette i en af McLarens bilsimulatorer for at teste, om både krop og hoved igen er klar til Formel 1 med sigte på et comeback til løbet i Malaysia, der køres den sidste weekend i marts.

- Vi har tilrettelagt et program, som skal hjælpe Fernando tilbage til at køre løb, og han planlægger at sætte sig i en simulator, fortæller en talsmand fra McLaren til BBC.

Se også: F1-ekspert: Alonsos sponsorer rygtes væk

Derudover planlægger Alonso ifølge teamet at gennemgå de obligatoriske lægetjek fra den internationale motorsportsunion (FIA), han skal bestå for igen at kunne køre løb.

Og lykkes det, er det slut med at sidde i en af McLarens to Formel 1-biler i denne omgang for Kevin Magnussen.

Ved årets første grandprix i Australien i weekenden agerede danskeren vikar for Fernando Alonso, men Magnussen nåede aldrig i gang med selve løbet, da Honda-motoren satte ud allerede på opvarmningsomgangen inden løbet.

Kevin Magnussen vil være på plads i Malaysia - enten bag rattet eller i kulissen. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 16. mar. 2015 - kl. 11:36 Kevin standby til Malaysia

Spanieren, hvis cv tæller to verdensmesterskaber, blev hentet til McLaren fra Ferrari forud for denne sæson som afløser for netop Kevin Magnussen.

Den anden af McLarens biler køres af briten Jenson Button.

Kevin Magnussen havde ikke det store held i Australien, da hans motor eksploderede

Kevin Magnussen følte ellers, at han havde fundet farten inden Australiens grandprix.

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere