Alonso-mystik ulmer: Troede han var Ferrari-kører

Mens Formel 1-verdenen venter på lægernes dom over Fernando Alonso, fortsætter spekulationerne om hans testulykke

Fernando Alonso tilbragte tre nætter på hospitalet efter sin testulykke. (Foto: Allover)
Fernando Alonso tilbragte tre nætter på hospitalet efter sin testulykke. (Foto: Allover)

Rygtestrømmen omkring McLaren-Hondas Fernando Alonso flyder med uformindsket styrke efter den spanske stjernes ulykke forrige søndag.

Mens det trængte team holder vejret og venter på lægernes dom før Formel 1-sæsonstarten 15. marts i Melbourne dukker fortsat nye teorier op i særligt tyske, italienske og spanske medier.

Ganske vist havde Mercedes enkelte tekniske udfordringer i Spanien, men tyskerne efterlod et indtryk af at være umulige at slå i år. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Seks ting vi lærte af sidste Formel 1-test

Senest forlyder det Italien samt fra blandt andre tyske F1-insider, at Fernando Alonso var så omtumlet efter sit korte tab af bevidsthed, at han talte italiensk og stadig troede, han var Ferrari-kører.

Alonso flyves væk efter ulykken.

Det internationale motorsportsforbund FIA har i samarbejde med McLaren-Honda iværksat en undersøgelse for at finde ud af, om der kan læres noget af ulykken i sving tre på Circuit Barcelona-Catalunya.

Se også: Unormalt: Undersøger Alonsos mystiske Formel 1-ulykke

Spanske El Mundo skriver imidlertid, at Fernando Alonso og folkene omkring ham kræver sandheden og en intern undersøgelse. De vil være helt sikre på, at der ikke er noget galt med bilen, før den dobbelte verdensmester igen sætter sig i den.

Spekulationerne giver McLarens løbchef Eric Boullier ikke meget for.

- Jeg har læst og hørt mange ting om ulykke, især fra den spanske og italienske presse. 90 procent af det er usandt, sagde franskmanden under sidste uges Formel 1-test i Barcelona.

McLarens Eric Boullier - her sammen med Honda-sportschef Yasuhisa Arai - følte sig overbevist om, at Fernando Alonso bliver klar til sæsonstart. (Foto: Jan Sommer)
McLarens Eric Boullier - her sammen med Honda-sportschef Yasuhisa Arai - følte sig overbevist om, at Fernando Alonso bliver klar til sæsonstart. (Foto: Jan Sommer)

McLaren forventer, at lægerne i løbet af denne uge giver Fernando Alonso grønt lys til at køre sæsonpremieren i Melbourne.

I sidste uge lagde spanieren selv en video på internettet, hvor han takkede sine fans for deres støtte og fortalte, hvor godt han havde det.

Se spanierens hilsen

Ifølge AS gennemgik Fernando Alonso mandag et tjek på hospitalet i hjembyen Oviedo. Den spanske sportsavis skriver, at alt gik godt, og der ingen tegn var ekstra komplikationer.

Udfordringen i forhold til at blive klar til sæsonens første løb er, at der som standard skal der gå 21 dage efter en hjernerystelse, før man kan sætte sig ind i en racerbil igen. Fernando Alonso kørte galt 22. februar - fredagstræningen før Australiens Grand Prix begynder 19 dage senere 13. marts.

Kevin klar til at hoppe i bilen
Egentlig skulle spanieren have været i Dubai lige nu for derefter at tage den lange tur til Melbourne for at akklimatisere sig til de ti timers tidsforskel i behørig tid.

Såfremt FIA giver grønt lys til Fernando Alonso flyver han søndag til Australien.

McLaren har stadig ikke klarhed over, hvilke kørere de stiller med i Melbourne. Formentlig bliver Fernando Alonso klar, men lægerne har sidste ord. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 1. mar. 2015 - kl. 15:22 Kevin eller Alonso: Afklaring er tæt på

Vender de tommelfingeren nedad står Kevin Magnussen klar i kulissen. Han er naturligvis frisk på at vikariere, om end forberedelserne vil være langt fra optimale.

- Det vil blive svært, for jeg har ikke haft mit eget hold af ingeniører og mekanikere hele vinteren. Jeg har været lidt på sidelinjen. Selvfølgelig har jeg fulgt med i, hvad der er sket, men det er anderledes, når man har sine egne folk at arbejde med hver dag. Men hvis jeg skal køre, vil jeg naturligvis være klar til at gøre det, sagde Kevin Magnussen under weekendens test i Barcelona.

Som tredje- og reservekører holder Kevin Magnussen sig klar, hvis der bliver behov for hans arbejdskraft i Melbourne. (Foto: Jan Sommer)
Som tredje- og reservekører holder Kevin Magnussen sig klar, hvis der bliver behov for hans arbejdskraft i Melbourne. (Foto: Jan Sommer)

- Jeg håber, det bedste for Fernando, og det ser ud til, at han bliver klar. Selv om jeg er klar til at træde til, er det heller ikke måden, jeg har lyst til at vende tilbage til Formel 1 på, lyder det fra Magnussen.

Se også: Kevin: Sådan ser min fremtid ud

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere