Alonso overrasket over langsom McLaren

- Det var en rar overraskelse at se den timede omgang og køre rundt midt i feltet, siger spanieren

Fernando Alonso på vej forbi tomme tribuner på Shanghai International Circuit. (Foto: Toru Takahashi/AP)
Fernando Alonso på vej forbi tomme tribuner på Shanghai International Circuit. (Foto: Toru Takahashi/AP)

Når man tænker på, hvor McLaren-Honda ligger i feltet er humøret påfaldende højt på teamet. Før kørerne satte sig i racerne i Kina jokede Jenson Button med, hvorfor han skulle lave så mange tv-interview, når de nu var så langsomme.

Men trængslerne for det britiske-japanske samarbejde er fortsat en af 2015-sæsonens helt store historier. Og efter to udgåede biler under sidste grandprix synes McLaren-Honda i fremgang. Med 10. og 12. bedste tid i anden træning kører Jenson Button og Fernando Alonso ikke længere rundt nede bagved for sig selv ...

Efter at have svaret mange spørgsmål om, hvordan det er at se Ferrari blande sig i toppen, når man er skiftet til en agterlanterne, tog Fernando Alonso ja-hatten på efter fredagens træning.

Se også: Realistisk Vettel nedtoner Ferraris fremgang

- Det var en rar overraskelse at se den timede omgang og køre rundt midt i feltet, når vi sammenligner med Australien for en måned siden, sagde han foran tv-kameraerne i paddocken på Shanghai International Circuit.

- Når man er begyndt så langt tilbage, er det nemt at forbedre sig. Men selv som vi kun har få opdateringer med til dette løb, har de alle virket som forventet. Vi har taget et skridt videre og er tæt på midterfeltet. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver konkurrencedygtige, mener Alonso.

Fernando Alonso analyserer fredagens resultater sammen med sine ingeniører. (Foto: Andy Wong/AP)
Fernando Alonso analyserer fredagens resultater sammen med sine ingeniører. (Foto: Andy Wong/AP)
 

Dog går der endnu nogle løb, før det kommer til at ske.

- Vi holder fødderne på jorden. I morgen skruer de andre op - det så vi både i Australien og i Malaysia - så Q3 (afgørende kvalifikationsrunde) er næppe muligt, men det er Q2. Søndag er målet at gennemføre måske endda tæt på pointene, siger Alonso.

Veteranen Jenson Button klemte sig for første gang ind i en top-10 i denne sæson. En milepæl i den nye McLaren-Honda-æra?

- Hurtigste tid ville være en milepæl, men det er lang vej, før det sker. Vi har meget arbejde foran os både på det lange bane og i denne weekend. Vores hastighed på lange stints er lidt tricky, siger briten.

Se også: TV: Skør Ferrari-fan stjal billedet i Kina

Hos Ferrari var de lige omvendt, hvilket lover godt for søndagens grandprix. Lewis Hamilton var i begge træninger et halvt sekund hurtigere end konkurrenterne på en enkelt omgang. Til gengæld så særligt Kimi Räikkönen rigtig hurtig ud over mange omgange - også sammenlignet med ellers suveræne Mercedes.

- Det var ret tæt mellem os og Ferrari, og Nico er ret hurtig, så jeg tror, vi har et ræs. Jeg håber, motorkraften hos Mercedes er bedre, men vi får se. Det bliver tæt, jeg tror, vi kan holde os foran, siger Lewis Hamilton.

Bremsesvigt sendte Kvyat i væggen:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere