Alonso på intensiv: Hård kritik af McLaren efter ulykke

McLaren er selv skyld i spekulationerne om Fernando Alonsos ulykke, når de er så nærige med information, mener flere prominente motorsportsmedier

Fernando Alonso blev straks fløjet på hospitalet til yderligere tjek (video: SNTV/AP)

Bedst som McLaren-Honda ikke kunne få en dårligere start på deres samarbejde, blev situationen alligevel forværret. En mager og problemfyldt anden test sluttede tidligt, da Fernando Alonso søndag middag var involveret i en voldsom ulykke.

Den spanske verdensstjerne blev straks fløjet på hospitalet til tjek efter en angivelig påvirkning på 30 G. Alle meldinger fra team og manager gik på, at han var sluppet med en hjernerystelse.

Alligevel kunne BBC's motorsportsredaktør Andrew Benson mandag middag meddele, at Fernando Alonso fortsat er på intensivafdelingen og skal gennemgå yderligere test, før han bliver udskrevet.

Nogen officiel forklaring for uheldet er McLaren endnu ikke kommet med, hvilket har givet rum for spekulationer. Alle teorier om tab af bevidsthed eller elektriske stød fra racerens ERS-system blev søndag aften afvist af McLarens løbschef Eric Boullier med et overbærende smil.

Se tv-glimt fra den dramatiske søndag:

Nærmest på en beskrivelse kom Fernando Alonsos manager Luis Garcia Abad. På hospitalet forklarede han til de spanske sportsaviser, at uheldigt skyldtes den kraftige vind, som der ifølge bilens målesystemer skulle korrigeres for. Manageren afviser ligeledes, at Alonso på noget tidspunkt før sammenstødet med muren havde mistet bevidstheden.

Se også: Gift eller stød? - Sådan var Alonsos ulykke

McLarens håndtering af sagen afstedkom imidlertid en del kritik fra især de store tyske motorsportsmedier.

Motorsport-Magazins redaktør Christian Menath klandrer McLaren-Hondas tavse informationsstrategi for de mange rygter. I sin klumme beskriver han situationen efter uheldet, hvor Fernando Alonso blev fløjet på hospitalet. Talsmanden for det internationale motorsportsforbund FIA, Matteo Bonciani, gav et kort overblik, og så ville resten af oplysningerne komme fra McLaren.

- Men intet skete. Og hvis intet sker, så taler journalisterne med hinanden. En fotograf havde hørt, at Alonso ikke var gearet ned som sædvanligt. En marshall så, at Alonso havde siddet helt sammenkrøllet. Når der opstår rygter, følger nyheder, skriver han.

Umiddelbart meldes Fernando Alonso helt okay. Spanieren skulle være sluppet med en hjernerystelse. (Foto: Allover)
Umiddelbart meldes Fernando Alonso helt okay. Spanieren skulle være sluppet med en hjernerystelse. (Foto: Allover)
 

- Eric Boullier skældte ud på medierne: 'Uundgåeligt overdrev nogle medier alvoren af hændelsen - men det var en normal test ulykke'. Men årsagen til den nævnes ikke med et ord i pressemeddelelsen. Hvis - som Alonsos manager siger - det virkelig var vinden, hvorfor melder McLaren det ikke officielt ud?

- Alonso synes tilsyneladende at være i stand til at kommunikere, og ingeniørerne har enorme mængder af data, så de kan rekonstruere en 'normal' ulykke perfekt - selv uden video (til test er der ikke tv-dækning, red.), skriver Christian Menath.

Se også: Drama igen: Lovende McLaren-start ... indtil motoren stod af!

Anerkendte Michael Schmidt fra Auto Motor Und Sport køber heller ikke vind-forklaringen.

- Det er usandsynligt. Ikke med dette tempo (spanieren kørte med 150 km/t. gennem et sving, der normalt tages med 230 km/t.). Ikke for en kører med Alonsos klasse. Og ikke når Sebastian Vettel kører næsten samtidig gennem kurven uden problemer. Der var spekulation om blackout i cockpittet, som nu er nægtet. Alt der er tilbage er en teknisk fejl, skriver han.

Tyske Speedweek giver heller ikke meget for forklaringen om en normal testulykke, som under overskriften 'Absurditeter fra en pr-maskine' skriver:

- Hvabehar? En normal test ulykke? Hvor ofte sker det, at en chauffør er fløjet til en ulykke med en helikopter til hospitalet? Så vidt jeg ved, er det undtagelsen og ikke reglen. Både i test og under løbs-weekender.

Begyndelsen på den anden McLaren-æra er alt andet end begyndt, som parterne i det tidligere så hæderkronede samarbejde håbede.

Fernando Alonso bliver afskærmet for offentligheden efter sit uheld. (Foto: AP) Formel 1 - 22. feb. 2015 - kl. 15:54 Ekspert: Bliver næppe Kevins chance

Ulykken blev også afslutning på testen for McLaren, selv om Jenson Button stod klar i kulissen. (Foto: Allover)
Ulykken blev også afslutning på testen for McLaren, selv om Jenson Button stod klar i kulissen. (Foto: Allover)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere