Alonso trods comeback-uheld: En dejlig overraskelse

Fernando Alonso står tilbage med en blandet følelse efter sin officielle grandprix-debut for McLaren-Honda

Fernando Alonso formåede ikke at fuldføre Malaysias Grandprix. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Fernando Alonso formåede ikke at fuldføre Malaysias Grandprix. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Det blev ingenlunde den McLaren-debut, Fernando Alonso havde håbet på. Efter at have siddet over i Australien var spanieren på plads i Malaysia, og selv om der var forbedringer at spore hos det engelske team, måtte den forhenværende Ferrari-stjerne bukke under for materielt nedbrud. Efter 22 omgange på Sepang-banen var han tvunget til at parkere sin McLaren-Honda i garagen.

Kort forinden havde Alonso via sin radio fået at vide, at der var problemer med bilen, og på den led blev en ellers fornem start på det malaysiske grandprix gjort til endnu et trist kapitel i denne sæsons sørgelige fortælling om McLaren-Honda.

For Fernando Alonso havde kørt sig op fra bagenden af feltet og var i færd med at flirte med pointene, da han uden skyld blev tvunget til exit. Derfor var det ikke overraskende, at spanieren var splittet i sin opfattelse af oplevelsen som helhed, da han udtalte sig til TV3 Sport efter løbet.

- Det er en blandet følelse. Det er klart, at jeg er glad for at være tilbage og mærke den fremgang, teamet har oplevet. Da jeg så forrige løb i Australien fra tv-skæmen, var vi fire sekunder efter de forreste. McLaren-racerne kørte rundt nede bagerst i feltet, siger Fernando Alonso.

- Men her (I Malaysia, red.) var vi meget mere konkurrencedygtige i kvalifikationen, og vi kørte med mod alle de andre i selve løbet. Det har været en rigtig dejlig overraskelse. At udgå er naturligvis aldrig en rar følelse, men lad os se, om vi ikke kan forbedre os næste gang, fortæller spanieren.

Sebastian Vettel jubler over sin første sejr for Ferrari - holdet som hans barndomshelt Michael Schumacher vandt så mange sejre hos. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Formel 1 - 29. mar. 2015 - kl. 11:14 Sikke en bet for Alonso: Ferrari scorer choksejr

Heller ikke holdkammeraten Jenson Button formåede at fuldføre løbet denne søndag, og dermed må McLaren-Honda sande, at selv om holdets gøren og laden i Malaysia viste tydelige tegn på forbedring, er der stadig lang vej til succes.

Samme opfattelse må Ferrari til gengæld ikke stå tilbage med. Det italienske mandskab tog den første sejr i sæsonen takket være en velkørende og velfunderet Sebastian Vettel, der mod forventning satte den ellers så suveræne favorit Lewis Hamilton på plads og tog sin første sejr siden skiftet væk fra Red Bull-teamet.

Podiet blev fuldendt af Mercedes-duoen Hamilton og Rosberg, hvis monopol på de to øverste placeringer i VM-stillingen blev brudt, da Vettel nu er på andenpladsen i det samlede regnskab.

Fernando Alonso kigger lettere skeptisk på sin nye McLaren-Honda-racer. Hurtig er den ikke. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Sport og Spil Mørkelagt: Derfor fortsætter mysteriet om Alonso

Nedtur for McLaren: Her udgår Fernando Alonso i Malaysia

Her kan du få Formel Ekstras vurdering af det spektakulære løb

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere