Formel 1-karavanen er nået til ørkenstaten Bahrain, og selv om årets varmeste emne er Ferraris evne til at udfordre mægtige Mercedes, er det Fernando Alonso, der har stjålet overskrifterne.
Spanieren har et mål om at ville anses for at være den bedste racerkører i verden, og som han selv udtrykker det, så kan det enten gøres ved at vinde formel 1-VM otte gange (én gang mere end Michael Schumacher) eller at vinde ’de tre store’, som er: Formel 1-VM, Le Mans og det amerikanske Indy 500-løb.
At fravælge at køre Monacos Grand Prix, fordi man hellere vil køre rundt i en cirkel med speederen i bund i 800 kilometer, kan måske virke en smule tosset, og det er der mange – inklusive Red Bull-teamchef Christian Horner – der mener.
Jeg vil dog gerne give Alonso og McLaren et skulderklap for den beslutning. Jeg synes, at det er et klogt træk af begge parter.
Man behøver ingen kugleramme for at regne ud, at Alonso er led og ked af sin McLaren-aftale, når teamet agerer agterlanterne, indtil skidtet som regel går i stykker.
Man må sige til eks-verdensmesterens forsvar, at han faktisk har lagt en dæmper på sin højlydte kritik af det ’værktøj’, han har til rådighed. Mange vil huske, at han for tid tilbage i frustration over manglende motorkræft arrigt råbte i radioen til pitten: ’GP2- motor – GP2- motor’ og i Brasilien demonstrativt satte sig i en havestol og så de andre køre rundt, da hans eget grej var gået i stykker.
2017-sæsonen har imidlertid budt på en noget mere afdæmpet version af det spanske temperament, og Fernando Alonso har udvist team spirit i særklasse. Tilmed giver han den gas på banen og leverer på et noget højre niveau, end grejet fortjener.
De to seneste løb i Australien og Kina har den energiske spanier virkelig kørt noget af det bedste, vi har set ham gøre i lange tider, og han beskriver også selv, at han vil sætte de to præstationer rigtig højt på lis-ten over gode løb fra hans side.
Så smider Alonso og McLaren pludselig bomben, at Monacos Grand Prix bliver erstattet med et forsøg på at vinde Indy 500-løbet, og man kan spørge sig selv, om timingen er i orden.
Jeg tror simpelt hen, at Alonso får denne chance som belønning for god opførsel, og at McLaren og Honda har indset, at Alonso i godt humør er et noget bedre aktiv end den gnavne udgave fra sidste år.
Når nu ikke McLaren har grejet til at blande sig i topstriden, så kan jeg sagtens forstå den disposition, at de lader Alonso misse Monaco og drage mod vest, og det skal blive spændende at se, hvilket amerikansk eventyr der venter Fernando.
Spanieren har aldrig så meget som siddet i en indycar, men heldigvis for ham så er der hele to ugers træning seks timer om dagen forud for racet, så han kan forsøge at lære de mange nye ting, der vil være at tage indenbords.
Indycar er nærmest et helt andet univers end Formel 1, og farten kommer et pænt stykke over 400 kilometer i timen.
Han skal lære den yderst svære form for slipstreaming, der finder sted, og bilerne har stort set ingen downforce og bevæger sig meget mere, end man skulle tro – alt sammen på grund af de vanvittige hastigheder, der køres med.
Andretti Autosport hedder det team, som Fernando Alonso skal køre for, og teamejer Michael ved, hvad der kræves i indycar, og far Mario står klar med gode råd. Han har faktisk formået både at vinde Formel 1-løb og klassikeren Indy 500.
Teamet stiller med hele seks biler, så der er teamkammerater nok at simulere løbssituationer med i løbet af de to ugers træning.
Det er noget af en udfordring, som Fernando Alonso står over for, men jeg er sikker på, at han glæder sig til at have nøjagtig lige så mange hestekræfter som alle de andre kørere i feltet, når der søndag 28. maj lyder de berømte ord: ’Gentlemen – start your engines!’
Skuffet Watt: DR har taget røven på mig!
Så er det afgjort! Eks-verdensmester erstatter Alonso i Monaco
