Alt gik galt: Alligevel fester de hos Haas

Fjerdepladsen i konstruktør-VM var inden for rækkevidde, men teamet kommer stadig til at fejre en femteplads, når årets sidste grandprix er omme

ABU DHABI (Ekstra Bladet): En pris vandt Haas til sæsonfinalen i Abu Dhabi.

‘Jeg tror, Ericsson ramte os’ blev af de hollandske tv-seere kåret som årets radiobemærkning. Fremsagt som trøst i en svær situation af løbsingeniør Gary Gannon.

Vel at mærke fordi svenskeren ikke var i nærheden af Romain Grosjean, da franskmanden bag safetycar i Baku smadrede sin bil og mistede et stort resultat til ham selv og teamet.

Sådanne situationer har der været for mange af i 2018, hvorfor det amerikanske team højst sandsynligt må nøjes med femtepladsen bag Renault.

- Meget af det, der kunne gå galt, gik galt. Sådan føltes det i år. En sæson, hvor der hele tiden er modvind. Forhåbentlig kommer der noget rygvind i næste sæson. Som team må vi tage ansvar for de ting, for vi kunne have gjort noget anderledes. Det prøver vi at gøre næste år, men jeg håber også på lidt mere medvind, siger Kevin Magnussen før årets 21. og sidste granprix.

- Vi er kun skuffede, fordi vi har kæmpet om at være fjerdebedst hele året. Men havde du fortalt os sidste år, at vi ville blive femmere, ville vi have taget den. Det var ikke forventet, at vi kunne kæmpe om at være ‘best of the rest’ bag de tre topteams hele året. Femtepladsen er en stor præstation og efterlader i det mindste mulighed for forbedring, siger han.

Romain Grosjean har lavet et par kostbate bommerter denne sæson, men den dyreste var nu de mistede 22 point i Melbourne på grund af de kiksede pitstop. Foto: Jan Sommer
Romain Grosjean har lavet et par kostbate bommerter denne sæson, men den dyreste var nu de mistede 22 point i Melbourne på grund af de kiksede pitstop. Foto: Jan Sommer
 

Romain Grosjean tager sin del af ansvaret for de manglende 24 point op til Renault.

- Hvor mange point tabte vi? Mange. Nogle var min skyld, andre var teamets. Australien (løse hjul efter pitstop) og Monza (diskvalifikation) alene er 30 point, og spinet bag safetycar i Baku er andre 10-12 stykker, siger franskmanden.

- Når du skifter liga, for vi kom fra den nedre del af midterholdene til den øvre, er der ting, man skal lære, og som vi kunne have gjort bedre i løbet af sæsonen.

Se også: F1-team præsenterer ny kører: Ufatteligt comeback

Sådan så det ofte ud, når Schumacher fejrede sine sejre. Foto: AP / Ross Land Formel 1 - 22. nov. 2018 - kl. 08:53 Optaget kort før ulykken: Familien frigiver interview med Schumacher

Sæsonen er godkendt, siger teamchef Günther Steiner, om end han aldrig stiller sig tilfreds.

- Vi er ikke frustrerede over en femteplads, men du kan ikke være fuldt ud tilfreds, når man tænker på de mistede point i Australien, og et par løb der blev smidt væk. Alt i alt er det positivt. Fra otter til femmer i vores tredje år. Det er temmelig godt. I hvert fald ikke noget at skamme os over. Vi er ret glade, siger Steiner.

- Var vi blevet firere, ville vi have sagt, hvorfor nåede vi ikke et podie? Det er en del af vejen mod at blive nummer et.

I det mindste er der stadig rum for forbedring, siger Magnussen. Foto: Jan Sommer
I det mindste er der stadig rum for forbedring, siger Magnussen. Foto: Jan Sommer
 

McLaren har været på afveje siden 2013-sæsonen. Foto: AP Sport og Spil Hvor dybt falder de? F1-giganter på afveje

Hvis nogen skulle være i tvivl. Kevin Magnussen har et strålende forhold til sin løbsingeniør Giuliano Salvi. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Brasilien: Haas-teamet bør frikendes

Lawrence Stroll har gjort sønnens karriere til sin hobby. Han har dog altid været interesseret i hestekræfter og samler blandt andet på Ferrarier. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler

Red Bulls Max Verstappen gik hårdt til Esteban Ocon efter Brasiliens Grand Prix. Foto: ritzau scanpix Sport og Spil På kollisionskurs: F1's nye arvefjender

38 kommentarer
Vis kommentarer