Angriber Alonso: Hvor var respekten?

Den tidligere Formel 1-verdensmester Jacques Villeneuve kommer med hård kritik af Fernando Alonso, der ifølge canadieren opførte sig respektløst, mens han var hos Ferrari

Fernando Alonso er ved at være tilbage i omdrejninger efter sit uheld. Men det forhindrer ikke spanieren i at blive mødt af kritik. (Foto: ALL OVER)
Fernando Alonso er ved at være tilbage i omdrejninger efter sit uheld. Men det forhindrer ikke spanieren i at blive mødt af kritik. (Foto: ALL OVER)

Det er ikke kun varme hilsner, der aktuelt sendes i retning mod Fernando Alonso, selv om spanierens ve og vel har fyldt meget i kølvandet på den dramatiske ulykke under en testkørsel på Circuit de Catalunya forrige måned.

For mens den spanske McLaren-kører er i færd med at komme sig, genoptræne og finde formen på ny, efter han forulykkede, må han samtidig finde sig i at agere skydeskive for en række verbale angreb fra den pensionerede Formel 1-kører Jacques Villeneuve.

Kritikken handler ganske vist ikke om Alonsos helbred, men derimod hans fortid hos Ferrari, hvor han var en del af besætningen i perioden 2010-2014. Et partnerskab, der i begyndelsen var præget af gengældt kærlighed, men siden endte uforløst uden nogen VM-titler.

Alonso følte ikke, at det materiel, han blev mødt med hos Ferrari, stod mål med spanierens egne ambitioner, så han takkede af hos italienerne og trådte indenfor hos McLaren i stedet.

Fernando Alonso mener selv, at han er klar til at gøre comeback i McLaren-raceren i Malaysia. (Foto: AP) Formel 1 - 6. mar. 2015 - kl. 22:08 Kevin bænkes snart igen: Alonso melder sig klar

Fernando Alonso har ikke kørt mange kilometer i sin McLaren-racer forud for sæsonstarten, som han må følge fra fjernt hold. (Foto: AP)
Fernando Alonso har ikke kørt mange kilometer i sin McLaren-racer forud for sæsonstarten, som han må følge fra fjernt hold. (Foto: AP)

Manglende respekt
Men afskeden kunne have været smukkere. Det påpeger Jacques Villeneuve i et interview med tyske Sport Bild, hvor canadieren efterlyser en ordentlig opførsel fra den 33-årige spanier.

- Italienerne elskede Alonso, men kærligheden døde hurtigt hen, da du ikke kan tillade dig at sætte dig op imod holdet. Når man tjener omkring 30 millioner dollars, har man som kører ikke ret til at opgive sin kærlighed til mandskabet, siger Villeneuve ifølge formel1.de.

- Hvor er respekten? Jeg har aldrig kritiseret det team, jeg var en del af. Uanset hvor dårlig, bilen var. Alonso brugte mere tid på at pleje sin Twitter-konto og lege politiker end at fokusere på sin kørsel og holdånd, siger canadieren.

Fernando Alonso. (Foto: AP) Formel 1 - 7. mar. 2015 - kl. 11:19 McLaren afviser historie om Alonsos hukommelsestab

Fernando Alonso har vundet Formel 1-verdensmesterskabet to gange i karrieren og har siden skiftet til McLaren ikke lagt skjul på, at han har forhåbninger om at gentage succesen hos det britiske mandskab, omend det kan tage tid. I forhold til konkurrenterne vil spanieren endda åbne den kommende sæson fra baghjul som følge af sin ulykke i februar.

Resultatet heraf blev, at lægerne frarådede ham at deltage ved årets første grandprix i Australien, og Alonso kan derfor først at indlede jagten på point til VM-stillingen, når Formel 1-karavanen rammer Malaysia i slutningen af marts.

Fernando Alonso erstattes af Kevin Magnussen i Australien. Her kan du se de to kørere være i heftig kamp under forrige sæson:

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere