Angriber Magnussen for hovedløs kørsel

Brasilianeren Felipe Nasr fik et puf af Kevin Magnussen i Canada og fik sit løb ødelagt. Det var dog selvforskyldt, mener racerkøreren Ronnie Bremer

Den brasilianske Sauber Ferrari-kører Felipe Nasr langer efter det canadiske grandprix ud efter Kevin Magnussen, som i tredje sving i en dristig aktion passerede Nasr. Brasilianerens bil snurrede en halv omgang om sin egen akse og pludselig stod med snuden mod køreretningen.

- Min start var o.k., men så pludselig blev jeg ramt bagfra. Det var meget uheldigt og et unødvendigt træk, siger Nasr ifølge motorsportssitet gpupdate.net.

- Det var et skuffende løb for mig. Denne hændelse skadede mit løb. Jeg gjorde mit bedste for at komme igen, og mod slutningen var jeg i stand til at køre nogle anstændige omgangstider på bløde dæk, siger Nasr.

Episoden fandt sted kort efter starten, da Magnussen – som startede bagest i køen på grund af sin ulykke under træning forud for løbet – i sin gule Renault forsøgte at klemme sig frem i feltet.

 

Da Nasr skiftede bane fra venstre til højre, ramte Magnussens fordæk hans bagdæk, hvilket sendte brasilianeren i spin, mens danskeren holdt sin bane og fortsatte.

- Vi er tre, der går igennem første sving. Jeg er på indersiden og bliver presset op på curben og rammer ham på baghjulet, men der skete ikke noget, sagde Kevin Magnussen efter løbet til Ekstra Bladet.

Racerkøreren Ronnie Bremer vurderer, at Nasr var for tidligt ude med sin kritik, for havde han set video af hændelsen, ville han formentlig have erkendt, at han selv var skyld i uheldet.

- Når starterne går, er der virkelig pres på, og alle kørerne ved, at der er rift om pladsen. Inde fra bilen har han formentlig ikke kunnet se Kevin i spejlet, og han følte sig utvivlsomt kørt af banen, siger Ronnie Bremer.

- Alt foregår på splitsekunder, men Nasr måtte vide, at han ikke var alene. Han gav ikke Magnussen plads og kørte for tidligt ind. Jeg synes ikke, Kevin gjorde noget forkert, og han fik heller ingen straf, siger Bremer.

Se også: Derfor blev Canada kedeligt for Kevin

Kevin Magnussen under Canadas Grand Prix. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 12. jun. 2016 - kl. 21:45 Miraklet udeblev for Kevin: Ferrari-bommert koster Vettel sejren

80 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere