TV: Uheldig Formel 1-stjerne i nyt crash

Havde det ikke været for autoværnet, var Robert Kubica kommet slemt til skade i nyt rally-crash

Lørdag var det tæt på at gå galt igen for den polske motorsportsstjerne Robert Kubica, der i februar 2011 nær var omkommet i en voldsom rally-ulykke i Italien.

Havde det ikke været for autoværnet, havde polakken taget et styrt ud over klipperne, da han deltog i Canary Islands Rally.

Nu endte det med, at Kubica slap uskadt fra ulykken, hvor hans Citroën blev ødelagt og måtte udgå af løbet.

Læs også:

Se også: Kubica tilbage i en rallybil

Robert Kubica konkurrerede stort set ikke i 2011 og 2012, hvor han først brugte lang tid på at genoptræne efter sin ulykke og derefter brækkede benet, da han faldt nær sit hjem.

Den 28-årige polak, der har kørt 76 Formel 1-grandprixer og vundet et enkelt, er senest blevet sat i forbindelse med Team Lotus i sportens fornemmeste klasse.

- Hvis Robert er helt klar til et comeback i Formel 1, vil han afgjort være blandt kandidaterne, siger Lotus-bossen Eric Boullier, der tidligere var chef for Renault-holdet, som Kubica kørte for.

Robert Kubica har dog fortsat ikke fuld førlighed i den højre arm, han fik smadret i sin 2011-ulykke.

Læs også:

Se også: Formel 1-stjerne kæmper for førligheden

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere