Dansk Formel 1-lærlinge skarpe inden sæsonstart

Kevin Magnussen og Marco Sørensen viser god form

'Mini-Mag' har styr på speeder-foden (Foto: PA)
'Mini-Mag' har styr på speeder-foden (Foto: PA)

De to danske Formel 1-lærlinge, Kevin Magnussen og Marco L. Sørensen ser skarpe ud inden sæsonstarten i Formel Renault 3.5 klassen på den berømte Monza-bane i Italien i weekenden 6. og 7. april.

Klassens 26 kørere har de seneste dage testet på Circuit de Catalunya udenfor Barcelona, hvor begge danske talenter har stukket snuden langt frem.

Mens McLarens juniorkører Kevin Magnussen i Dams kunne forlade begge testdage med næstbedste tid, kørte Lotus' juniorkører Marco L. Sørensen på henholdsvis 3. og 4. bedste tid.

Se mere:

Se også: Formel 1-talenter: 2013 er et skæbneår

På førstedagen var Red Bulls juniorkører, Antonio Felix da Costa, Portugal, den hurtigste af alle, mens briten Will Stevens var hurtigste kører på andendagen.

Da ’testsæsonen’ lige som meget andet sport er udsat af den langtrukne vinter i Europa, har de unge kørere fået to ekstra ’halve’ testdage forud for løbene på både Monza og Aragon senere i april.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere