Regn udsætter Formel 1-kvalifikationen

Det har væltet ned med regn i Melbourne, hvor sæsonens første Formel 1-løb køres

Mercedes-kører Nico Rosberg under nattens træning. (Foto: AP/Rob Griffith)
Mercedes-kører Nico Rosberg under nattens træning. (Foto: AP/Rob Griffith)

Regnen er her til morgen dansk tid væltet ned i australske Melbourne, og det har sat sit præg på lørdagens kvalifikation til sæsonens første Formel 1-grandprix.

På grund af nærmest monsunlignende regn tidligere på morgenen har arrangørerne derfor valgt at udsætte tidskørslen med en halv time, så den nu i stedet begynder kl. 7.30 dansk tid.

I nattens tredje og sidste frie træning var det i øvrigt slut med verdensmester Sebastian Vettels dominans, idet tyskeren blot var 12. hurtigst efter at have været hurtigst i de første to træninger.

Hvor meget, man skal lægge i det, er dog særdeles usikkert på grund af regnen, og fordi Red Bull-køreren havde tekniske problemer og blev beordret af banen af sit team, så tyskeren måtte parkere sin 'Hungry Heidi' - som han har valgt at kalde sin racer i denne sæson.

Klik for at bne oversigten

I stedet var Renault-køreren Romain Grosjean hurtigst i træningen, der blev ramt af regnvejr efter ca. 15 minutter, hvilket gjorde tiderne derefter usammenlignelige med de første tider, hvor Ferrari-kørerne Fernando Alonso og Felipe Massa havde nået at sætte de næsthurtigste tider.

Vejrudsigten for søndag lyder på mere regnvejr, men ikke så voldsomt som lørdag.

OPDATERING: Efter en halv times udsættelse af første del af kvalifikationen, er regnen igen taget til, og også anden del af kvalifikationen er derfor blevet udsat - og denne gang har arrangørerne efter længere tids korte udsættelser og tiltagende mørke valgt at udskyde anden og tredje del af kvalifikationen til lørdag nat dansk tid.

Det har også spillet ind på udsættelserne, at banen skulle renses for de mange bilstumper fra de mange uheld i første del af kvalifikationen.

Kvalifikationen kan følges på TV3+.

[[[[[[

Sådan ser Formel 1 feltet ud i 2013:
Red Bull: Sebastian Vettel, Tyskland og Mark Webber, Australien
Ferrari: Fernando Alonso, Spanien og Felipe Massa, Brasilien
McLaren: Jenson Button, Storbritannien og Sergio Perez, Mexico
Lotus: Kimi Räikkönen, Finland og Romain Grosjean, Frankrig
Mercedes: Lewis Hamilton, Storbritannien og Nico Rosberg, Tyskland
Sauber: Nico Hülkenberg, Tyskland og Esteban Gutierrez, Mexico (ny)
Force India: Paul di Resta, Skotland og Adrian Sutil, Tyskland
Williams: Pastor Maldonado, Venezuela og Valtteri Bottas, Finland (ny)
Tore Rosso: Daniel Ricciardo, Australien og Jean-Eric Vergne, Frankrig
Caterham: Charles Pic, Frankrig og Giedo van der Garde, Holland (ny)
Marussia: Max Chilton, Storbritannien (ny) og Jules Bianchi, Frankrig (ny)

]]]]]]
[[[[[[[

Den fulde Formel 1-kalender for 2013:
17. marts Australien
24. marts Malaysia
14. april Kina
21. april Bahrain
12. maj Spanien
26. maj Monaco
9. juni Canada
30. juni Storbritannien
7. juli Tyskland
28. Juli Ungarn
25. august Belgien
8. september Italien
22. september Singapore
6. oktober Korea
13. oktober Japan
27. oktober Indien
3. november Forenede Arabiske Emirater
17. november USA
24. november Brasilien

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere