Problemer hos McLaren

- Bilen har en del svagheder, indrømmer Jenson Button dagen før kvalifikationen til årets første Formel 1-grandprix

Jenson Button blokerer bremserne i indgangen til et sving under fredagens træning. McLaren knokler for at justere bilen. (Foto: AP)
Jenson Button blokerer bremserne i indgangen til et sving under fredagens træning. McLaren knokler for at justere bilen. (Foto: AP)

McLaren er altid blandt favoritterne, når en ny Formel 1-sæson starter.

Noget tyder dog på, at det engelske team får det svært, når 2013-sæsonen for alvor starter lørdag morgen med kvalifikationen til Det Australske Grand Prix på Albert Park i Melbourne.

- Man håber altid, at tingene går ens vej, når man starter det første løb. Det har ikke gået vores vej indtil videre. Bilen har en del svagheder, sagde den tidligere verdensmester Jenson Button om fredagens to træninger, hvor de to McLaren-racere rodede rundt midt i feltet.

Se også:

Se også: Vettel fyrer op under 'Hungry Heidi'

- Det var en af de hårdeste dage, jeg kan huske. Vi manglede generelt vejgreb. Vi understyrede, bilen kørte ujævnt, sagde teamboss Martin Whitmarsh.

McLaren har til forskel fra de fleste andre teams valgt at re-designe deres racer fra bunden, fremfor at videreudvikle på den racer, der i store dele af sidste sæson var den hurtigste på banen.

Også Mercedes havde lidt vanskeligheder i nattens træninger, idet Lewis Hamilton sluttede anden træning i grusset og Nico Rosberg måtte køre i garagen, da han fik problemer med gearkassen.

De sidste tre års verdensmester, Sebastian Vettel, var hurtigst i begge nattens træninger. Ferrari var dog godt med i første træning, idet Massa og Alonso sluttede to og tre, Massa blot 78 tusindedele efter Vettels tid.

Lørdag morgen klokken fire afvikles den tredje frie træning, inden kvalifikationen starter klokken 7.

2. træning på Albert Park
1. Sebastian Vettel (Red Bull) 1m25.908
2. Mark Webber (Red Bull) + 0.264
3. Nico Rosberg (Mercedes) + 0.414
4. Kimi Raikkonen (Lotus) + 0.453
5. Romain Grosjean (Lotus) + 0.772
6. Fernando Alonso (Ferrari) + 0.840
7. Lewis Hamilton (Mercedes) + 0.864
8. Felipe Massa (Ferrari) + 0.947
9. Adrian Sutil (Force India) + 1.527
10. Nico Hulkenberg (Sauber) + 2.279
11. Jenson Button (McLaren) + 2.386
12. Paul di Resta (Force India) + 2.403
13. Sergio Perez (McLaren) + 2.658
14. Daniel Ricciardo (Toro Rosso) + 2.719
15. Esteban Gutierrez (Sauber) + 2.864
16. Pastor Maldonado (Williams) + 2.944
17. Jean-Eric Vergne (Toro Rosso) + 3.060
18. Valtteri Bottas (Williams) + 3.478
19. Jules Bianchi (Marussia) + 3.788
20. Charles Pic (Caterham) + 4.257
21. Max Chilton (Marussia) + 4.692
22. Giedo van der Garde (Caterham) + 6.542

[[[[[[

Sådan ser Formel 1 feltet ud i 2013:
Red Bull: Sebastian Vettel, Tyskland og Mark Webber, Australien
Ferrari: Fernando Alonso, Spanien og Felipe Massa, Brasilien
McLaren: Jenson Button, Storbritannien og Sergio Perez, Mexico
Lotus: Kimi Räikkönen, Finland og Romain Grosjean, Frankrig
Mercedes: Lewis Hamilton, Storbritannien og Nico Rosberg, Tyskland
Sauber: Nico Hülkenberg, Tyskland og Esteban Gutierrez, Mexico (ny)
Force India: Paul di Resta, Skotland og Adrian Sutil, Tyskland
Williams: Pastor Maldonado, Venezuela og Valtteri Bottas, Finland (ny)
Tore Rosso: Daniel Ricciardo, Australien og Jean-Eric Vergne, Frankrig
Caterham: Charles Pic, Frankrig og Giedo van der Garde, Holland (ny)
Marussia: Max Chilton, Storbritannien (ny) og Jules Bianchi, Frankrig (ny)

]]]]]]
1 af 2 Lewis Hamilton endte den anden frie træning i dækbarrieren. (Foto: AP)
2 af 2 Jenson Button blokerer bremserne i indgangen til et sving under fredagens træning. McLaren knokler for at justere bilen. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere