Vettel fyrer op under 'Hungry Heidi'

Den regerende verdensmester har givet sin RB9-racer et mere mundret og fængende navn

Sebastian Vettel ankom torsdag til Albert Park i Melbourne, hvor han natten til fredag fyrer op under sin nye racer 'Hungry Heidi' i den første frie træning. (Foto: AP)
Sebastian Vettel ankom torsdag til Albert Park i Melbourne, hvor han natten til fredag fyrer op under sin nye racer 'Hungry Heidi' i den første frie træning. (Foto: AP)

Når de røde lamper klokken 7 søndag morgen slukker på Albert Park i Melbourne til sæsonens første Formel 1-grandprix, er det en sulten dame, der skal bære Sebastian Vettel frem mod sejr.

De sidste tre års verdensmester har nemlig døbt sin nye Red Bull-racer 'Hungry Heidi'. Det skriver tyskeren på sin hjemmeside.

Vettel har altid døbt sine biler med pigenavne. Sidste år vandt han således verdensmesterskabet i 'Abbey', mens hans andre, hurtige damer har heddet 'Kate', 'Kate's Dirty Sister', 'Luscious Liz', 'Randy Mandy' og 'Kinky Kylie'.

Vettel og Red Bull-teamet er dog lige som de fleste andre hold usikre på, hvor de står hvad angår bilens fart og pålidelighed. Især er Vettel usikker på, hvordan teamets nye dæk vil præstere under forskellige betingelser.

Udover Red Bull forventes det som altid, at Ferrari og McLaren vil være titelaspiranter, ligesom Lotus har gjort store fremskridt. Og Mercedes er en farlig outsider, mener verdensmesteren.

- Nico (Rosberg) i Mercedes havde en fremragende sidste dag i testkørslerne, hvilket viser, hvor farlig han og Lewis (Hamilton) bliver i fremtiden. Men der er mange at holde øje med, siger den 25-årige tysker.

Hvis man har tænkt sig at spille på udfaldet af årets første grandprix, er det værd at bemærke sig, at McLarens Jenson Button har vundet tre af de sidste fire år i Australien.

TV3+ sender fra Det Australske Grand Prix klokken 6 søndag morgen.

Weekendens program:
1. træning: 02.30 natten til fredag
2. træning: 06.30 fredag morgen
3. træning: 04.00 lørdag morgen
Kvalifikation: 07.00 lørdag morgen
Løb: 07.00 søndag morgen

[[[[[[

Sådan ser Formel 1 feltet ud i 2013:
Red Bull: Sebastian Vettel, Tyskland og Mark Webber, Australien
Ferrari: Fernando Alonso, Spanien og Felipe Massa, Brasilien
McLaren: Jenson Button, Storbritannien og Sergio Perez, Mexico
Lotus: Kimi Räikkönen, Finland og Romain Grosjean, Frankrig
Mercedes: Lewis Hamilton, Storbritannien og Nico Rosberg, Tyskland
Sauber: Nico Hülkenberg, Tyskland og Esteban Gutierrez, Mexico (ny)
Force India: Paul di Resta, Skotland og Adrian Sutil, Tyskland
Williams: Pastor Maldonado, Venezuela og Valtteri Bottas, Finland (ny)
Tore Rosso: Daniel Ricciardo, Australien og Jean-Eric Vergne, Frankrig
Caterham: Charles Pic, Frankrig og Giedo van der Garde, Holland (ny)
Marussia: Max Chilton, Storbritannien (ny) og Jules Bianchi, Frankrig (ny)

]]]]]]
1 af 2 'Hungry Heidi', også kaldet RB9 i nørdsprog. (Foto: AP)
2 af 2 Sebastian Vettel ankom torsdag til Albert Park i Melbourne, hvor han natten til fredag fyrer op under sin nye racer 'Hungry Heidi' i den første frie træning. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere