Politi og demonstranter slås før Bahrains F1

Formel 1-holdet Force India dropper træning i Bahrain, hvor maskerede unge kaster benzinbomber

Kampklædt politi er stødt sammen med maskerede unge demonstranter i Bahrains hovedstad, Manama, forud for weekendens Formel 1-løb. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De unge har kastet benzinbomber mod politiet, som stoppede demonstranterne, der var på vej mod en rundkørsel. Netop den rundkørsel var et samlingspunkt, da demonstrationerne for alvor brød ud sidste år.

Politiet svarede igen ved at affyre tåregas.

Læs mere:

Se også: Formel 1-kørere: Besynderligt i Bahrain

Protesterne kommer i forbindelse med Formel 1-løbet i landet, som menneskeretsaktivisterne gennem længere tid har krævet aflyst.

Lokale arrangører, som var nødt til at aflyste sidste års løb i Sakhir på grund af civile uroligheder, er dog stensikre på, at dette års arrangement vil kunne gennemføres på trods af fortsat sekterisk uro og gadeoptøjer i kongeriget.

Fredag er arrangementet officielt blevet åbnet.

- Jeg mener, at en aflysning af løbet vi give mere styrke til ekstremisterne, sagde Bahrains kronprins, Salman bin Hamad al-Khalifa, under en briefing af medierne.

Se også:

Se også: Hamilton hurtigst i Bahrain

Udtalelsen kom, efter at Force India havde meddelt, at de ikke ville deltage i dele af den anden træning af 'logistiske årsager'.

Tidligere fortalte vicechef for holdet Bob Fearnley til dailymail.co.uk, at holdet har truffet beslutningen for at nå hjem til hotellet før mørkets frembrud og på den måde undgå problemer.

Se mere:

Se også: Formel 1-ballade: Team ramt af brandbomber

Imens fortsætter Formel 1-showet ufortrødent for resten af holdene - og ikke mindst Formel 1-boss Bernie Ecclestone.

- Jeg kan ikke aflyse dette løb. Det (uroen, red.) har ikke noget med os og løbet at gøre, sagde han.

- I elsker det, sagde han med henvisning til journalisternes ifølge ham evige jagt på en historie.

Læs også:

Se også: Formel 1-løb er en tikkende bombe

Der har gennem lang tid været voldsomme uroligheder i Bahrain.

I en rapport fra Amnesty lyder det, at der er dokumentation for, at tortur og mishandling nu ikke alene finder sted i de officielle fængsler, men også i tomme regeringsbygninger, tomme køretøjer og udendørs.

Amnestys rapport bygger blandt andet på øjenvidneberetninger og interviews indsamlet i november 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere