Rosberg tager sin første pole position

Nico Rosberg var for første gang i karrieren hurtigst i en Formel 1-kvalifikation. Vettel skuffede derimod

Nico Rosberg var hurtigst i Shanghai. (Foto: AP)
Nico Rosberg var hurtigst i Shanghai. (Foto: AP)

Det er ikke usædvanligt, at en tysker er hurtigst i en Formel 1-kvalifikation, men derfor fik lørdagens Formel 1-kvalifikation i Shanghai alligevel et usædvanligt resultat.

Hurtigst af alle kørerne var nemlig unge Nico Rosberg fra Mercedes. Det er første gang i 111 forsøg, at han prøver at føre feltet an i et Formel 1-grand prix, men det var med en overbevisende margin på et halvt sekund til forfølgerne.

Der er samtidig tale om et comeback til Mercedes i den pole position, man ikke har prøvet at sætte sig på siden comebacket til motorsportens fineste klasse med et team i eget navn i 2010.

Samtidig tager Rosberg teamkollegaen Michael Schumacher med sig i første startrække, når løbet køres søndag morgen dansk tid.

- Det er fantastisk. For hele teamet er det her et særligt øjeblik, sagde 26-årige Rosberg efter kvalifikationen.

Se også: Schumacher hurtigst i Shanghai Se også: Schumacher hurtigst i Shanghai

Michael Schumacher har 68 gange i karrieren prøvet at starte et løb fra pole position, men andenpladsen i kvalifikationen er hans bedste resultat siden comebacket til Formel 1 i 2010.

Landsmanden Sebastian Vettel var derimod langt fra sin sædvanlige præstation i sin Red Bull-racer.

Den dobbelte verdensmester nåede ikke engang med i tredje og sidste kvalifikationsrunde og satte kun 11.-hurtigste omgangstid.

- Det er ikke noget problem, vi forventer ikke at have den bedste bil, lød det bagefter fra Vettel.

Teamchef Christian Horner, der så den anden Red Bull-kører Mark Webber slutte på en sjetteplads, var dog langt mere direkte og kaldte det en "ultimativt skuffende kvalifikation" for holdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere