Ferrari-køreren Fernando Alonso er en hurtig mand.
I mandags annoncerede den 30-årige, spanske Formel 1-stjerne, at han og fruen, den italienske sangerinde Raquel Del Rosario, skal skilles, og nu skal den tidligere verdensmester ifølge den spanske avis Diario Vasco allerede have fundet sig en ny model - den schweiziske model Xenia Tchoumitcheva.
Den nye models kvaliteter kan bl.a. ses på hendes hjemmeside eller i denne musikvideo, mens Raquel Del Rosario bl.a. kan opleves i denne musikvideo med hendes band El Sueño de Morfeo.
På banen holder Alonso sig indtil videre til den samme model, idet han tidligere på året forlængede kontrakten med Ferrari, så den løber til udgangen af 2016.