Sensationelt team-skifte i Formel 1?

Lewis Hamilton har muligvis været til samtale om fremtiden hos sin nuværende konkurrent.

McLarens Lewis Hamilton er måske på vej over i 'fjendens' lejr fra næste sæson? (Foto: AP)
McLarens Lewis Hamilton er måske på vej over i 'fjendens' lejr fra næste sæson? (Foto: AP)

Normalt er de glødende konkurrenter, Lewis Hamilton fra team McLaren–Mercedes og den tyske verdensmester Sebastian Vettel fra Red Bull.

Nu melder britiske medier, at de to 'fjender' måske bliver holdkammerater på racerbanen fra næste sæson, for måske er Hamilton på vej til en sensationelt skifte til holdet Red Bull.

Ifølge flere medier, bl.a. guardian.co.uk, skulle Lewis Hamilton have haft en privat samtale med Red Bull-boss Christian Horner lørdag aften før søndagens våde vanvids-Grand Prix i Canada, hvor Hamilton udgik allerede efter 8. runde.

Selvom en kilde fra Red Bull afviste det 15 minutter lange møde mellem Hamilton og Horner som 'et socialt møde', vil hændelsen alligevel afstedkomme rygter om, at Hamilton kunne stille op for Red Bull næste sæson.

Tidligere på sæsonen har Hamilton således antydet, at han var klar til at forlade det britiske team for at jagte sin anden Formula 1-titel i karrieren, og han er uden kontrakt fra næste sæson.

At han endnu ikke har bundet sig til et hold kunne tale for et Red Bull-skifte, ligesom hans sult efter titler nok bedre kan realiseres hos drinks-teamet.

- Jeg forestiller mig ikke andet ud over at vinde VM-titlen. Jeg har kun en kort periode i Formel 1, og jeg er heldig med at være på et top team, hvor jeg trives, men jeg vil vinde titler, siger Hamilton selv ifølge dailymail.co.uk.

Hamilton er aktuelt hele 76 point efter suveræne Sebastian Vettel i den samlede stilling i Formel 1 denne sæson.

Læs også: Næsten smadret af Formel 1-racer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere