Ustyrlige Vettel

Den tyske verdensmester var igen hurtigste mand. For sjette gang ud af syv mulige i denne sæson starter han i front for Formel 1-feltet

Sabastian Vettel er ikke til at stoppe i denne sæson. (Foto: AP)
Sabastian Vettel er ikke til at stoppe i denne sæson. (Foto: AP)

Sebastian Vettel var igen hurtigste mand i kvalifikationen, da han lørdag aften kørte hurtigste tid af alle i kvalifikationen til søndagens canadiske Formel 1-grandprix.

Det var sjette gang ud af syv mulige, at den tyske verdensmester sikrede sig pole position i denne sæson, hvor den suveræne Red Bull-pilot endvidere har vundet fem af sæsonens seks grandprix'er.

Teamkammeraten Mark Webber kom på banen i kvalifikationen efter sine tekniske problemer i den sidste træning, og han kom i hus med fjerdehurtigste tid.

For Ferrari var kvalifikationen - trods Vettels førsteplads - en stor opmuntring, idet Fernando Alonso og Felipe Massa starter som henholdsvis toer og treer i søndagens løb.

McLaren og Mercedes satte sig på pladserne fra fem til otte, mens de to Renault'er starter i femte række efter at have kørt niende- og tiendehurtigste tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere