Mercedes hurtigst - Vettel crashede

Sebastian Vettel smadrede sin Red Bull-racer under fredagens første træning til det canadiske grandprix i Montreal

Sebastian Vettel må finde reservebilen frem til dagens anden træning i Montreal. (Foto: AP)
Sebastian Vettel må finde reservebilen frem til dagens anden træning i Montreal. (Foto: AP)

Sebastian Vettel smadrede fredag sin Red Bull-racer under den første træning til søndagens canadiske grandprix i Montreal.

Den tyske verdensmester slap dog uskadt fra uheldet, der skete, da han kom for hurtigt ind i den sidste chikane på Gilles Villeneuve-banen og mistede kontrollen over sin racer.

Vettel ramte en betonmur - den såkaldte 'Wall of Champions', hvor flere tidligere verdensmestre også har prøvet at køre galt - med omtrent 100 km i timen og ødelagde sin 'Kinky Kylie'-racer.

Rosberg var hurtigst
Vettel nåede dermed kun at køre otte runder i den første fri træning efter også at have døjet med indledende tekniske problemer.

Anden træning finder sted i aften, og her skal landsmanden Nico Rosberg forsvare sin hurtigste tid fra første træning, der blev afbrudt i ca. seks minutter på grund af Vettels uheld.

Mercedes-køreren var overraskende hurtigst med en tid på 1.15,591 minut om at komme den 4361 meter lange bane rundt. Teamkammeraten Michael Schumacher var tredjehurtigst, mens Ferrari-kørerne Fernando Alonso og Felipe Massa sneg sig ind som anden- og fjerdehurtigste.

McLaren-kørerne Jenson Button og Lewis Hamilton kom på de næste pladser, mens Red Bull-racerne stadig mangler at åbne helt for gassen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere