Ny skuffelse for Schumacher

Mercedes-legenden må nøjes med en startplacering som nummer 14 i søndagens kinesiske grandprix - også Heidfeld starter langt tilbage

Michael Schumacher må nøjes med en startplacering som nummer 13 i søndagens VM-løb i Kina. (Foto: AP)
Michael Schumacher må nøjes med en startplacering som nummer 13 i søndagens VM-løb i Kina. (Foto: AP)

Anden del, Q2, af den tredelte kvalifikation til søndagens kinesiske Formel 1-grandprix blev lørdag morgen endestationen for legenden Michael Schumacher, der kun kørte den 14. hurtigste tid.

Den 42-årige tysker kunne dermed sætte en ny skuffelse ind på sæsonens konto efter sølle to VM-point i sæsonens to første løb.

Q2 fik en dramatisk afslutning, da Vitaly Petrovs Renault gik i stå midt på banen, hvilket afbrød kvalifikationen med to minutter tilbage.

Alle kørere måtte derfor i kamp med uret forsøge at nå at sætte en tid til sidst. Det lykkedes ikke for Paul Di Resta, der kom et skund for sent over målstregen inden udløb af tiden og dermed ikke nåede at køre en hel omgang til sidst.

Englænderen dog alligevel kom blandt de ti bedste, da hans tid inden afbrydelsen netop rakte til en tiendeplads.

Værre gik det for en anden af sæsonens positive overraskelser, Nick Heidfeld, der kun fik sat 16. bedste tid i sin Renault.