Ferrari beholder Felipe Massa

Brasilianeren bliver hos det italienske storhold til 2012

Felipe Massa er klædt i rødt i minimum et par år endnu. (Foto: AP)
Felipe Massa er klædt i rødt i minimum et par år endnu. (Foto: AP)

Felipe Massa får to sæsoner mere til at sikre sig det verdensmesterskab, som han i 2008-sæsonen var så tæt på. Den hurtige brasilianer har forlænget sin kontrakt med teamet frem til og med 2012-sæsonen.

- Jeg er glad for at få muligheden for at køre for Ferrari i de næste to sæsoner, siger Massa.

- Gennem hele min Formel 1-karriere har jeg altid kørt med en motor fra Maranello (han var først hos Sauber, red.), og det er et spørgsmål om stolthed for mig at få lov til at fortsætte arbejdet med et team, som jeg betragter som min familie, siger Massa.

29-årige Massa har kørt 69 Formel 1-grandprixer for Ferrari og vundet 11 af dem. Han har 30 gange været på podiet.

0 kommentarer
Vis kommentarer