22-årig klar til Formel 1

En ung tysker får sæde i Williams-teamet i den kommende sæson - også Rubens Barrichello rykker til Williams

Nico Hülkenberg kender udmærket Williams-raceren, som han i den forgangne sæson har været testkører på. (Foto: AP)
Nico Hülkenberg kender udmærket Williams-raceren, som han i den forgangne sæson har været testkører på. (Foto: AP)

Efter sæsonafslutningen i Abu Dhabi i weekenden er 'stolelegen' i Formel 1 gået igang. Og den er udvidet med en ekstra håndfuld navne, idet der kommer fire nye hold med i motorsportens kongeklasse: Manor, Campos, Lotus og USF1 (BMW stopper til gengæld).

En af de foreløbige vindere i stolelegen er den 22-årige tysker Nico Hülkenberg, som bliver forfremmet fra testkører til mesterskabspilot hos Williams. Også årets 3'er i VM-stillingen, Brawn GP's veteran Rubens Barichello, rykker til Williams.

Stortalentet Nico Hülkenberg vandt i 2009 den asiatiske GP2-serie.

Ud af Williams-bilen rykker en anden tysker, Nico Rosberg, som håber og regner med at få et sæde hos Brawn, og Kazuki Nakajima, som lige nu ser ud til at ryge helt ud af kongeklassen.

Fernando Alonso rykker som bekendt til Ferrari, hvor han afløser populære Kimi Räikkönen. Finnen flytter på rygteplan til McLaren for at udgøre et frygtindgydende makkerpar med Lewis Hamilton. Han har dog også luftet muligheden for at komme til at køre rally i stedet.

Læs også:
Sennas nevø F1-pilot for Campos
Alonso til Ferrari

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere