Formel 1 tilbage til Canada

Indianapolis er helt ude, og uden løb i USA er der formentlig blevet slækket på de økonomiske krav længere nordpå

Primært kommerciel succes men officielt manglende sikkerhed på Indianapolis har øget presset for en hurtig aftale med Montreal. Her ses franske Stephane Bourdais i 2008. (Foto: dpa)
Primært kommerciel succes men officielt manglende sikkerhed på Indianapolis har øget presset for en hurtig aftale med Montreal. Her ses franske Stephane Bourdais i 2008. (Foto: dpa)

Circuit Gilles Villeneuve er tilbage i løbskalenderen, lover Formel 1-boss Bernie Ecclestone.

- Jeg garanterer, at vi er tilbage i Montreal i 2010, siger han til det schweiziske Motorsport Aktuell.

Montreal blev taget af programmet, da Ecclestone ikke kunne blive enig med arrangørerne om de økonomiske betingelser.

Men det fejlslagne comeback i USA og definitiv exit for Indianapolis lægger pres på Formel 1, der uden Canada står helt uden løb på det vigtige nordamerikanske marked, og det har nok været med til at blødgøre den 78-årige milliardær.

- Alle i Formel 1 elsker det canadiske grand prix, udglatter Ecclestone.

Korea og Indien
Nyheden om, at Indianapolis nu endegyldigt er slettet af løbskalenderen, slukker lyset for dem, der havde håbet på en hurtig tilbagevenden til USA.

- Glem Indianapolis. Dér vender vi ikke tilbage, siger han med henvisning til den udeblevne publikumssucces og flere køreres skarpe kritik af sikkerheden på baner omkranset af betonmure.

Ecclestone åbner i interviewet en dør på klem til engelske Donington ved at lægge pres på banens ejere.

- Hvis Donington kan præstere et Formel 1-løb, så kommer vi. Ellers bliver vi på Silverstone.

Imens fortsætter den 78-årige Formel 1-milliardær sin asiatiske satsning med ambitioner om løb i Korea og Indien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen