Ferrari-racer i brand

Ny testkører måtte forlade brændende Ferrari under dagens testkørsler i Spanien

Sikkerhedsfolk slukker branden. (Foto: AP/Miguel Angel Morenatti)
Sikkerhedsfolk slukker branden. (Foto: AP/Miguel Angel Morenatti)

Ferraris nye testkører, veteranen Pedro de la Rosa, måtte fredag formiddag forlade sin racer, da den brød i brand under testkørslerne i spanske Jerez, hvor alle teams pt. forbereder sig på den kommende sæson, der begynder 17. marts i Melbourne, Australien.

Det var angiveligt et gearkasse-problem, der fik den nye Ferrari F138-racer til at bryde i brand allerede på anden omgang af formiddagens testkørsler, og den 41-årige spanier fik dermed en uheldig start på sin kontrakt med det italienske team.

Læs også:

Se også: Fantastisk fræk formel 1-kæreste

Raceren måtte tilbringe det meste af formiddagen i pit, og det kan naturligvis vække visse bekymringer om holdbarheden af den nye Ferrari, der ellers var hurtigst i torsdagens testkørsler med Felipe Massa bag rattet i ugens hurtigste tid.

Læs også:

Se også: Kun et ledigt Formel 1-sæde tilbage

I sidste sæson havde Ferrari store problemer med at få skruet en konkurrencedygtig bil sammen i begyndelsen af sæsonen, men forventer langt færre problemer i denne sæson, hvor Red Bull og Sebastin Vettel skal fravristes VM-titlen.

Førstekører Fernando Alonso er ikke med i Jerez, hvor testkørslerne afsluttes i dag med bl.a. Vettel, Lewis Hamilton og Kimi Räikkönen på banen.

Derefter er der to yderligere testsessioner i Barcelona inden sæsonstarten.

[[[[[[

Sådan ser Formel 1 feltet ud i 2013:
Red Bull: Sebastian Vettel, Tyskland og Mark Webber, Australien
Ferrari: Fernando Alonso, Spanien og Felipe Massa, Brasilien
McLaren: Jenson Button, Storbritannien og Sergio Perez, Mexico
Lotus: Kimi Räikkönen, Finland og Romain Grosjean, Frankrig
Mercedes: Lewis Hamilton, Storbritannien og Nico Rosberg, Tyskland
Sauber: Nico Hülkenberg, Tyskland og Esteban Gutierrez, Mexico (ny)
Force India: Paul di Resta, Skotland og Adrian Sutil, Tyskland
Williams: Pastor Maldonado, Venezuela og Valtteri Bottas, Finland (ny)
Tore Rosso: Daniel Ricciardo, Australien og Jean-Eric Vergne, Frankrig
Caterham: Charles Pic, Frankrig og Giedo van der Garde, Holland (ny)
Marussia: Max Chilton, Storbritannien (ny) og Jules Bianchi, Frankrig (ny)

]]]]]]
[[[[[[[

Den fulde Formel 1-kalender for 2013:
17. marts Australien
24. marts Malaysia
14. april Kina
21. april Bahrain
12. maj Spanien
26. maj Monaco
9. juni Canada
30. juni Storbritannien
7. juli Tyskland
28. Juli Ungarn
25. august Belgien
8. september Italien
22. september Singapore
6. oktober Korea
13. oktober Japan
27. oktober Indien
3. november Forenede Arabiske Emirater
17. november USA
24. november Brasilien

]]]]]]]
[

VM-slutstillingen 2012:
1. Sebastian Vettel, Red Bull 281 point
2. Fernando Alonso, Ferrari 278
3. Kimi Räikkönen, Lotus 207
4. Lewis Hamilton, McLaren 190
5. Jenson Button, McLaren 188
6. Mark Webber, Red Bull 179
7. Felipe Massa, Ferrari 122
8. Romain Grosjean, Lotus 96
9. Nico Rosberg, Mercedes 93
10. Sergio Perez, Sauber 66
11. Nico Hülkenberg, Force India 63
12. Kamui Kobayashi, Sauber 60
13. Michael Schumacher, Mercedes 49
14. Paul di Resta, Force India 46
15. Pastor Maldonado, Williams 45
16. Bruno Senna, Williams 31
17. Jean-Eric Vergne, Toro Rosso 16
18. Daniel Ricciardo, Toro Rosso 10

VM-slutstillingen 2012 for konstruktører:
1. Red Bull 460 point
2. Ferrari 400
3. McLaren 378
4. Lotus 303
5. Mercedes 142
6. Sauber 126
7. Force India 109
8. Williams 76
9. Toro Rosso 26

]
1 af 3 Pedro de la Rosa ser til, mens branden bliver slukket. (Foto: AP/Miguel Angel Morenatti)
2 af 3 Pedro de la Rosa undersøger bilen, mens brandfolkene slukker branden. (Foto: AP/Miguel Angel Morenatti)
3 af 3 Sikkerhedsfolk slukker branden. (Foto: AP/Miguel Angel Morenatti)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere