Formel 1-løb er en tikkende bombe

Ved at gennemføre Bahrains Formel 1-løb på søndag risikerer emiratet, at urolighederne i landet eksploderer

Vettel og co. risikerer at medvirke til opblussen af urolighederne i Bahrain. (Foto: DPA)
Vettel og co. risikerer at medvirke til opblussen af urolighederne i Bahrain. (Foto: DPA)

Bahrains værtskab for den kommende weekends Formel 1-racerløb er en tikkende bombe, advarer Den Internationale Krisegruppe (IGC) i en meddelelse mandag, der omtaler stigende spændinger og voldshandlinger i Golf-staten.

- Under facaden af normalitet er Bahrain ved at glide ind i et nyt farligt udbrud af voldshandlinger, oplyser den internationale tænketank og opfordrer regeringen i Manama til at lytte til opfordringer til reformer.

- Regeringen optræder som om, en delvis indførelse af anbefalinger fra Den Uafhængige Forespørgselskomité vil være tilstrækkeligt til at genskabe ro, men der er alle grunde til at tro, at det er forkert, hedder det i meddelelsen.

Se også: F1-bossens vanvid: 'Bahrain er stille og fredeligt' Se også: F1-bossens vanvid: 'Bahrain er stille og fredeligt'

Demonstrationer i shiamuslimske landsbyer er taget til i styrke i de seneste uger, særligt på grund af den skæbne, der er overgået den fængslede bahrainske aktivist med dansk statsborgerskab, Abdulhadi al-Khawaja. Han har sultestrejket i to måneder.

To tikkende bomber
Al-Khawaja er sammen med andre oppositionsaktivister blevet idømt fængsel på livstid for en påstået sammensværgelse om at have villet omstyrte monarkiet i forbindelse med sidste års uroligheder. Han indledte sin sultestrejke natten mellem 8. og 9. februar.

Aktivisters opfordring til demonstrationer falder sammen med Bahrains Grand Prix, der køres på søndag. IGC siger, at være vært for et Formel 1-løb er en af to potentielle tikkende bomber. Den anden er al-Khawajas skæbne, hvis han dør.

Se også: Formel 1-løb trues af uro Se også: Formel 1-løb trues af uro

IGC nævner også, at der er international uenighed om det fornuftige i at gennemføre racerløbet.

Sidste år blev det aflyst i forbindelser med uroligheder i emiratet, men både værtsnationen og arrangøren af Bahrains Grand Prix, Bernie Ecclestone, er opsat på, at racerløbet skal køres i år.

- Bahrain forsøger at gøre racerløbet til et symbol på national enhed. Men i stedet viser det dybe kløfter med risiko for, at det yderligere vil opflamme situationen, siger IGC.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere