Kørt af banen af teamkammerat

McLaren-stjernen Lewis Hamilton ude af det canadiske grandprix efter kollision med Jenson Button. - Han er totalt sindssyg, siger Niki Lauda om Hamilton

Jenson Button havde kortvarigt fordel af at skifte til intermediate-dæk, der er velegnede til halvvåde baner - men så begyndte regnen at vælte ned igen, og så faldt Button igen tilbage i feltet, inden løbet blev afbrudt. (Foto: AP)
Jenson Button havde kortvarigt fordel af at skifte til intermediate-dæk, der er velegnede til halvvåde baner - men så begyndte regnen at vælte ned igen, og så faldt Button igen tilbage i feltet, inden løbet blev afbrudt. (Foto: AP)

Lewis Hamilton er ude af det canadiske Formel 1-grandprix i Montreal - efter kollision med teamkammeraten Jenson Button på ottende omgang af det kaotiske regnvejrsløb, der efter 25 omgange er blevet afbrudt.

Hamilton forsøgte at overhale Button på opløbsstrækningen, men Button så tilsyneladende ikke teamkammeraten, og så blev Hamilton skubbet ind mod pit-muren og ødelagde dele af bilen, så han var nødt til at udgå.

Læs også: Regnkaos i Formel 1

- Jeg følte, at jeg var halvvejs forbi ham, siger Lewis Hamilton.

- Jenson lavede en fejl på vej ind i sidste sving, så jeg fik en bedre udgang og kom op på ydersiden af ham. Jeg ved ikke, om han ikke så mig eller ej, men han blev bare ved at komme længere og længere over mod mig, siger den 26-årige englænder, der før løbet lå nummer to i VM-stillingen.

Det ender med dødsfald
Efter kollisionen kunne man høre Button råbe 'hvad laver han?' over teamradioen, men teamet selv kalder sammenstødet for et uheld:

- Jeg er sikker på, at der findes deciderede uheld. Vi er ikke det første hold, der har oplevet den type uheld, og jeg er sikker på, at vi ikke bliver det sidste, siger McLaren-chefen Jonathan Neale.

SE BILLEDER FRA REGNVEJRSLØBET I GALLERIET OVER ARTIKLEN

Formel 1-legenden Niki Lauda er dog ikke i tvivl om, hvem der har skylden:

- Det, Hamilton gjorde, overskrider alle grænser. Han er totalt sindssyg. Hvis FIA ikke straffer ham, forstår jeg intet mere. På et tidspunkt må morsomhederne stoppe. Man kan ikke køre sådan her, for på et tidspunkt bliver en eller anden dræbt af det, siger Lauda ifølge engelske Autosport til RTL.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere