Alonso forlænger med Ferrari

Spanieren har skrevet en med Ferraris Formel 1-team frem til 2016. - Jeg håber at slutte min karriere her, siger Fernando Alonso

Alonso fortsætter i det røde dress og de røde racere (Foto: AP)
Alonso fortsætter i det røde dress og de røde racere (Foto: AP)

Det er godt et år siden Fernando Alonso skiftede til italienske Ferrari.

Og han tager lige et par omgange mere.

Han har netop skrevet en ny tre-årig kontrakt, som er en forlængelse af den nuværende, så aftalen først udløber i 2016.

- Jeg er glad for aftalen for jeg føler mig til rette her. Det er som en anden familie, siger Alonso ifølge BBC,

Den tidligere verdensmester - 2005 og 2006 - er i øjeblikket nummer fem i stillingen. Spanieren har 41 point, mens Sebastian Vettel fører med 93.

- Det er naturligt for mig med en lang aftale. Jeg vil gerne slutte min Formel 1-karriere hos Ferrari, siger Alonso.

0 kommentarer
Vis kommentarer