Hamilton frygter missekattens kørsel

Lewis Hamilton laver huller i bunden af bilen af bare angst, når Pussycat-kæresten Nicole Scherzinger sidder bag rattet. Hun kører for hurtigt

'Det her er et rat. Det drejer man på.' Lewis Hamilton er ikke helt tryg, når kæresten Nicole Scherzinger sidder i førersædet. (Foto: AP)
'Det her er et rat. Det drejer man på.' Lewis Hamilton er ikke helt tryg, når kæresten Nicole Scherzinger sidder i førersædet. (Foto: AP)

Når Nicole Schezinger giver den gas, begynder Formel 1-verdensmesteren ved hendes side at svede.

Det er Pussycat Dolls-sangerinden selv der fortæller, at kæresten Lewis Hamilton får dårlige nerver af at sidde på passagersædet i hendes Bentley GT Coupe, som ganske vist ikke er en Formel 1-racer men dog med sine 500 heste har en topfart på 285 km/t.

- Det bliver altid kun farligt, når det er mig, der sidder bag rattet. Lewis er ikke glad, når han skal sidde ved siden af, og jeg forstår ham: Han er en engel på vejen - og jeg er en djævel. Jeg er altid for sent på den. Jeg bliver utålmodig og forsøger at indhente forsinkelsen, siger Scherzinger ifølge Bild.

I øjeblikket holder de to turtelduer ferie i Los Angeles. Men det er med Hamilton bag rattet, når de skal nogle steder.

- Vi kan godt lide at køre gennem dalene, solen skinner, vinden blæser og vi hører musik. Jeg har det selv bedre, når det er ham, der kører, spinner Nicole.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere