Canada mister Formel 1

Det nordamerikanske kontinent står uden et Formel 1-løb næste sæson på grund af økonomiske uenigheder

Michael Schumacher har vundet i Montreal hele syv gange. Næste år køres der slet ikke i den canadiske storby. (Foto: AP)
Michael Schumacher har vundet i Montreal hele syv gange. Næste år køres der slet ikke i den canadiske storby. (Foto: AP)

Formel 1-feltet undgår næste sæson fuldstændig det nordamerikanske kontinent.

Efter det amerikanske grand prix i Indianapolis tidligere på sæson blev skrottet, er det nu gået ud over det canadiske i Montreal.

Angiveligt fordi Formel 1-seriens øverste boss, britiske Bernie Ecclestone, har været direkte urimelig i sine krav overfor arrangørerne.

Og disse lokale herrer er ikke blege for at skyde skylden over på F1 Supremo, som Ecclestone populært kaldes.

Umulige krav
- På trods af vores forsøg og opbakning fra det lokale erhvervsliv, oversteg kravene fra Formel 1 skatteborgernes muligheder for at betale, siger borgmester i Montreal, Gerald Tremblay, til flere internationale medier.

Angiveligt forlangte Ecclestone, at arrangørerne stillede med en bank- eller statsgaranti på 175 millioner dollars over de næste fem år.

- Vi kan simpelthen ikke møde Mr. Ecclestones umulige krav. Medmindre han letter på kravene og begynder at arbejde med en noget andet tilgang, bliver der ikke noget Grand Prix i Montreal næste år, siger delstaten Quebecs økonomiminister, Raymond Bachand.

Dermed står Nordamerika uden et Formel 1-løb for første gang i 50 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere