Englænderne hylder Hamilton

England har fået en ny sportshelt, efter at Formel 1-køreren Lewis Hamilton søndag vandt verdensmesterskabet. Han får også ros fra premierministeren

Lewis Hamilton blev fejret efter løbet, ligesom han fejres i engelsk presse. (Foto: AP)
Lewis Hamilton blev fejret efter løbet, ligesom han fejres i engelsk presse. (Foto: AP)

For første gang siden Damon Hills Formel 1-verdensmesterskab i 1996 fik motorsportsnationen England igen noget at juble over, da Lewis Hamilton i en nervepirrende finish sikrede sig VM-titlen søndag på Interlagos-banen i Brasilien.

Og Hamiltons sejr har fået de engelske aviser til at kamme over med ros og flotte ord om den 23-årige kørers præstation.

- Lewis Hamilton er en ægte superstjerne på verdensscenen. Vi er stolte af, at han er vores, lyder det eksempelvis i mandagens udgave af The Sun.

Også Daily Telegraph hylder McLaren-køreren, selv om det var lige ved at glippe for andet år i træk.

- Sådan at sætte nationen i en følelsesmæssig skruestik er typisk britisk. Den unge mand fra Stevenage indtræder i rækken af sande og store britiske sportsfolk, hedder det i avisen.

Selv premierminister Gordon Brown er imponeret af Hamiltons bedrifter:

- Jeg tror, at hele landet er begejstret over hans enestående talent, siger Brown.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere