Hamilton mandsopdækket af damer

Frygten for sabotage mod Lewis Hamilton under VM-triumfen i Brasilien viste sig ubegrundet - ingen sabotører kunne komme til for damerne, der flokkedes i pitten

Der var nok at kigge på for Lewis Hamilton før, under og efter hans VM-triumf i Brasilien. (Foto: AP)
Der var nok at kigge på for Lewis Hamilton før, under og efter hans VM-triumf i Brasilien. (Foto: AP)

Lewis Hamilton blev søndag i et dramatisk løb den yngste verdensmester i Formel 1 nogensinde.

Den 23-årige brite snuppede med en femteplads i løbet på Interlagos i Brasilien lige nøjagtig de fire point, han skulle bruge for at vinde VM.

Men det var nær ved, at Felipe Massa havde snuppet titlen, da Hamilton blev overhalet og røg ned på sjettepladsen kort før mål.

Det lykkedes dog Hamilton at overhale Timo Glock, og dermed blev han den yngste verdensmester i historien - i den mest spændende afslutning på sæsonen nogensinde.

Den unge brite er også en af de mest ombejlede.

Der var frygt for sabotage mod Hamilton før løbet i Brasilien, men at dømme på billederne i galleriet til højre kunne eventuelle sabotører ikke have sparket sig vej til pitten for bare lår og smukke smil.

Hamiltons kæreste Nicole Scherzinger havde dog et fast greb i sin verdensmester, så der blev ikke noget af at vælte sig i damer efter triumfen. Kun i Nicole.

- Jeg var nær kollaps på grund af spændingen, da han kørte forbi på sidste runde. Jeg kunne ikke være rolig. Det kunne Nicholas (Hamiltons bror, red.) heller ikke. Vi kunne ikke stoppe med at skrige til hinanden, sagde Scherzinger ifølge contactmusic.com efter løbet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere