Button bange for unge Magnussen

Den tidligere verdensmester i Formel 1 Jenson Button frygter, at Kevin Magnussen stikker af med hans McLaren-sæde

Den erfarne eksverdensmester i Formel 1 Jenson Button frygter, at Kevin Magnussen vil tage hans sæde i McLaren-teamet. (Foto: Jan Sommer)
Den erfarne eksverdensmester i Formel 1 Jenson Button frygter, at Kevin Magnussen vil tage hans sæde i McLaren-teamet. (Foto: Jan Sommer)

McLarens førstekører, eks-verdensmester Jenson Button, er bange for stortalentet Kevin Magnussen.

Den 34-årige brite med 14 år i Formel 1, 247 løb og 15 sejre, er bange for, at den 21-årige dansker allerede i dennes første sæson vil kunne overhale ham og ende med at blive makker med en anden eksverdensmester Fernando Alonso, Spanien, i 2015.

Derfor har Jenson Button været ude at anbefale, at McLaren skal beholde mexicaneren Sergio Perez, som briten i denne sæson ikke har haft problemer med at holde bag sig, når de har kørt på lige vilkår.

Det er BBC’s hjemmeside, som kan føje et nyt kapitel til det spegede spil, der foregår om den danske Formula Renault 3.5-mesters fremtid i Formel 1.

Button blander sig

Således er McLaren – fortsat ifølge BBC’s oplysninger – splittet omkring valget af enten Kevin Magnussen eller Sergio Perez.

Det er igen svært at finde ud af, hvem der er venner, og hvem der er fjender, men Jenson Button har ganske usædvanligt blandet sig ved ikke kun at melde ud, at Sergio Perez fortjener endnu en sæson.

Se også: Magnussen-manager: Vi forhandler med flere F1-teams

Eksverdensmesteren har også advaret mod at hyre en alt for ung kører, fordi Formel 1-klassen i næste sæson får både en mindre motor og et andet chassis.

Det kræver erfaring, påstår Jenson Button, hvilket Kevin Magnussen er lodret uenig i.

– Næste sæson er alle tiders chance for en rookie, fordi det også vil være nyt for dem, der allerede kører Formel 1, så det er ikke al erfaring, som tæller, har Kevin Magnussen været ud at sige højt.

Se også: Sportschef om Magnussen: Det dufter af Formel 1

Mini Mag er ifølge flere og flere britiske medier favorit til pladsen ved siden af Jenson Button, fordi Kevin Magnussen flere gange har været hurtigere end Sergio Perez i McLarens simulator.

At den 21 årige dansker oveni har vist, at han er mere end en ’playstationkører’ ved at være hurtigste mand sammenlagt og på dagen i to Young Driver-test i henholdsvis Abu Dhabi og Silverstone.

I Abu Dhabi for et år siden i danskerens ’debut’ i en Formel 1 kunne han med tiden have kvalificeret sig som 6’er til Grand Prix.

Det er Kevin Magnussens hurtighed, som teamchef Martin Whitmarsh er imponeret af, og som eksverdensmesteren Jenson Button allerede frygter, fordi denne åbenbart ikke som forventet vil stoppe efter næste sæson.

Muligheden for at komme til at køre sammen med Fernando Alonso, hvis altså det lykkes for McLaren at hente ham tilbage, har åbenbart fået eksverdensmesteren på andre tanker.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere