F1-ekspert: Kevin har talent som Senna

- Han er i den klasse, konstaterer Viasats Formel 1-ekspert John Nielsen om sin landsmand

Forventninger er der nok af til Kevin Magnussens debut i Formel 1. (Foto: Jan Sommer)
Forventninger er der nok af til Kevin Magnussens debut i Formel 1. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen har potentiale til at blive en af de helt store Formel 1. Længe før pladsen hos McLaren i den kommende sæson blev officiel har den 21-årige dansker måtte leve med et forventningspres af den anden verden.

Den unge dansker sammenlignes med nogle af kongeklasses allerstørste navne. Som legenden Ayrton Senna, den regerende verdensmester Sebastian Vettel og McLaren-teamets mest succesfulde rookie Lewis Hamilton.

En af dem med tyrkertro på Kevin Magnussens potentiale i Formel 1 er John Nielsen, Danmarks første Le Mans-vinder og Formel 1-ekspert hos Viasat.

- Kevin Magnussen har et talent som ganske få. Som Senna, Alonso, Hamilton og Vettel. Han er i den klasse. Lige nu har så også ungdommens kådhed, men når talentet bliver kombineret med erfaring, kan det vise sig som en uovervindelig cocktail, siger John Nielsen, som begrunder sin vurdering med Mini Mags kvaliteter både på og uden for banen.

- Han har begge ben på jorden. Jeg talte med ham for 14 dage i Abu Dhabi. Hovedet er skruet rigtigt på ham som en ung mand på vej ind i Formel 1. Han kommer til at tjene mange penge og være en del af alt det glamour. Det skal han lære at styre. Men det virker som om, han er godt forberedt af sit managerteam.

Se også: Officielt: Kevin klar til Formel 1



Se også: Kevin: Tusind tak, jeg skuffer ikke

Timingen kan vise sig helt rigtig for danskeren. Efter en historisk dårlig sæson for det britiske McLaren-team synes fremtiden lys.

- Fra 2015 kommer Honda ind og udskifter Mercedes. Det er et nyt reglement allerede fra næste år, så der kommer store omvæltninger. McLaren er klar til en stortids-æra igen, og der skal de have en ung fyr med et talent som Kevins klar, mener John Nielsen.

Kevin Magnussen har altid haft benzin i blodet, og nu står han efter sejren i Formel Renault 3.5 Series på tærsklen til et sæde i Formel 1. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Kevin Magnussen: Man starter som lille og så bliver man stor

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere