Sådan vinder Kevin VM-titlen

Ekstra Bladet sætter her fokus på fem områder, hvor farerne ligger på lur. Dem skal Kevin Magnussen for alt i verden undgå på sin vej mod stjernerne

Kevin Magnussen skal være opmærksom på flere ting, hvis han skal have succes i Formel 1. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen skal være opmærksom på flere ting, hvis han skal have succes i Formel 1. (Foto: Jan Sommer)

Vær bedst internt
Når 2014 sæsonen er slut, skal Kevin Magnussen være bedst i regnskabet med eks-verdensmester Jenson Button.

Det handler om at vinde det ’interne’ McLaren-race. Så den danske rookie skal ikke kun slutte bedre end teamkollega i VM-stillingen.

Også i lørdagens kvalifikation skal Kevin Magnussen være bedst for at komme øverst i hierarkiet.

Nødvendig egoisme
Kevin Magnussen skal huske, at i Formel 1 er enhver sin egen lykkes smed.

I den forløbne sæson har verdensmester Sebastian Vettel tydeligt vist, at selv den bedste af alle er parat til at blæse på teamordrer og stjæle en sejr fra teamkollegaen, Mark Webber.

Se også: Ballade om Mini-Mag: Button er tosset



Se også: Superstjerne skamroser Kevin Magnussen

Så uanset hvad Jenson Button vil fortælle ham, skal Kevin ikke stole blindt på ham.

Jenson Button har således tidligere været ude at forsvare den fyrede Sergio Perez, og det blev udlagt af flere medier som frygt for at få danskeren som makker.

En anden detalje: Jenson Button har som bijob en tjans som manager for Stoffel Vandoorne, Belgien, som Kevin Magnussen gav baghjul i Formula Renault 3.5-serien, så eks-verdensmesteren har tydeligt vist sig ikke udelukkende at være på danskerens side.

Selvtillid og styrke
Han må midt i alt det nye i en Formel 1-racer ikke kommei tvivl om egne evner.

Kevin Magnussen har fået oparbejdet en mental styrke som få, hvilket han fik vist efter sommerpausen, da han som det naturligste i verden kørte en hurtig omgang, hvis og når det var påkrævet.

Samtidigt lod han sig ikke slå ud af at blive disket og andre chikanerier.

Tværtimod gik han ud og kørte endnu stærkere, fordi han har en sjælden evne til hurtigt at sætte en omgang sammen.

Hør efter, når far taler
Skal ikke lukke ørerne for fars mange velmenende råd. Jan Magnussen gjorde mange ting forkert i de halvandet år, han var en del af Formel 1-livet. Dem kan Kevin jo lige så godt undgå.

Det handler langtfra kun om at køre stærkt. Ingeniørerne og de andre teknikere ved muren skal have korrekte tilbagemeldinger.

Se også: Tom Kristensen: Kevin vinder VM-titlen



Se også: Kasseret på grund af Magnussen: Perez er chokeret

Men der er også et liv uden for racerbilen, som Kevin Magnussen skal tage del i, så han skal huske at snakke eller hilse på ’de rigtige’ og ikke smutte hjem på hotellet før tiden.

Jetset-livets fristelser
Alle Formel 1-kørere, høj og lav, er A-navne blandt kendisserne.

Feterede, tilbedte og udsatte.

Det vil vrimle med mere eller mindre anløbne personer, som vil mænge sig i selskab med ham, ligesom pigerne vil stå i kø.

Fremover er det slut med bare at være Kevin fra Roskilde og gå i byen de steder, hvor andre gæster ved, hvem han er.

Så vil mobilerne straks komme op af lommerne, og det ene mere kompromitterende foto efter det andet vil dukke op.

Samtidig skal han ikke være for fræk i trafikken, for så vil janteloven straks træde i kraft, og han vil få prædikatet ’motorbølle’.

Heldigvis er Kevin Magnussen advaret og har fra tæt hold set, hvordan det er gået f. eks. Nicklas Bendtner.

1 af 2 Lyt til far, er et af de råd, Kevin Magnussen bør tage til sig som Formel 1-kører. (Arkivfoto: Jan Sommer)
2 af 2 Kevin Magnussen skal være opmærksom på flere ting, hvis han skal have succes i Formel 1. (Foto: Jan Sommer)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere