McLaren-boss: Vi havde advaret Perez om Mini-Mag

Sergio Perez var blevet advaret om truslen fra 'en ung kører', men den tog han ikke seriøst nok

Da Sergio Perez officielt blev skiftet ud med Kevin Magnussen hos McLaren, sagde han i en pressemeddelelse, at det kom som 'et kæmpe chok' for ham.

Det burde dog ikke have kommet som en overraskelse, lyder meldingen fra McLaren-bossen Martin Whitmarsh til 3+ inden årets næstsidste race, der køres i Austin, Texas.

- Vi havde sagt til Perez, at han ikke var truet af nogen af de andre kørere i feltet, men samtidig fik han at vide, at de unge kører var en trussel.

Se også: Dårlig McLaren-stemning: Perez kæmper imod

Og bossen bakkes op af sin sportsdirektør Sam Michael.

- Vi tror på Kevin, det er derfor, vi hentede ham.

- McLaren har økonomien til at hente en hvilken som helst kører i feltet, men vi tror på, at Kevin kan blive verdensmester.

Se også: McLaren: Synd for Pérez at Magnussen findes

Store ord fra de store herrer hos det måske mest legendariske Formel 1-team. Og med forgængere som Ayrton Senna og Alain Prost i McLarens biler, så er det et kæmpe skulderklap til den 21-årige dansker.

Men også ord der følger et kæmpe pres og mindst lige så store forventninger med.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere