Fætter: Magnussen er ligesom Vettel

Kevin kan holde karrieren og privatlivet adskilt. Ligesom den tyske Formel 1-konge Sebastian Vettel

(Foto: Jan Sommer)
(Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen har allerede fået en forsmag på den opmærksomhed, der venter ham i Formel 1. For når han til næste sæson får sin debut i motorsportens helt tunge klasse, venter der Roskilde-drengen et veritabelt mediecirkus.

Men det bliver ikke noget problem at håndtere, mener Magnussens fætter, der ser klare paralleller mellem Magnussen og en allerede legendarisk Formel 1-kører.

- Jeg tror, at han kommer til at klare sig fint. Kevin er en meget stille person, der holder sin karriere og sit privatliv adskilt. Han er lidt ligesom Formel 1-verdensmesteren Sebastian Vettel, der også kun taler om motorsport, siger Dennis Lind, der selv er racerkører i det danske DTC-mesterskab.

Se også: McLaren-boss: Vi havde advaret Perez om Mini-Mag

Den danske Formel-kører har allerede skabt sig et navn i de brede motorsportskredse, da han hjemtog Formel Renault 3.5-mesterskabet, hvor han vandt fem løb og fik i alt 13 podieplaceringer.

Og næste år bliver opmærksomheden kun større.

Men hans tidligere konkurrent i Formel Renault 3.5-mesterskabet Marco Sørensen fortæller, at man ikke skal være nervøs på Magnussens vegne.

Se også: Speeder-krig: Kevin i åben duel med Button Speeder-krig: Kevin i åben duel med Button

- Jeg tror godt, at han kan håndtere medierne, selv om han nu er blevet Formel 1-kører. Men medierne er selvfølgelig ikke det vigtigste for ham. Kevin er og først og fremmest fuldt fokuseret på at gøre et pissegodt stykke arbejde for McLaren, siger han.

Der er dog ingen tvivl om, at forventningspresset på den 21-årige kørers skuldre er enorme. For Magnussen skal næste år være med til at genrejse det legendariske McLaren Mercedes-team, der har skuffet stort i denne sæson med en 5. plads som bedste placering

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere