Hvis det var gået efter McLaren-bossen Martin Whitmarsh' planer, så havde Kevin Magnussen i den kommende Formel 1-sæson kørt for et andet team end netop McLaren.
Whitmarsh havde en aftale med en anden team-boss om at udlåne Magnussen, forklarer han i et langt, uddybende interview med formula1.com
- Jeg håbede og jeg prøvede at finde ham et sæde - jeg lavede endda en aftale og gav hånd på den med en anden team-boss i paddocken - en klar aftale - men så trak han sig, forklarer Whitmarsh, der ikke vil uddybe, hvem der var interesseret i at give Magnussen et Formel 1-sæde.
Se også: Her er Buttons store krav til KevinDa ingen andre teams gav det 21-årige stortalent et sæde, måtte McLaren selv gøre det, fordi:
- Alle Formel 1-kørere er gode, men de ekstraordinære kørere, der er komme til i de senere år, som Lewis (Hamilton) og Sebastian (Vettel) - extraordinære talenter - er dem vi alle kigger efter. Vi har to ekstraordinære unge folk i Kevin og Stoffel Vandorne, som måske eller måske ikke kan nå Formel 1-toppen, men det er vores overbevisning, at begge har potentialet.
- Hvis jeg gik op og ned på gridden og spurgte forstandige folk, hvem der er det mest iøjnefaldende talent i Formel 1 lige nu, så tror jeg, de ville sige Kevin Magnussen, lyder det fra danskerens boss.
Det var derfor ikke som sådan et fravalg af Sergio Perez men et tilvalg af Magnussen, da danskeren tog mexicanerens sæde, forklarer Whitmarsh.
- Hvis Kevin ikke eksisterede, så ville Checo (Sergio Perez) sikkert køre for McLaren i næste sæson. Men Kevin eksisterer, konstaterer englænderen.
Prins Joachim håber på endnu en F1-dansker
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.