Støtte fra far: Jan med i pitten hos Kevin

- Hvis det ellers kan gå op, vil jeg være hver eneste gang for Kevin, siger Jan Magnussen

Jan Magnussen har planer om at følge sønnen Kevin til hvert Formel 1-grandprix i det kommende år. (Foto: Jan Sommer)
Jan Magnussen har planer om at følge sønnen Kevin til hvert Formel 1-grandprix i det kommende år. (Foto: Jan Sommer)

Far vil være der så meget som muligt for Kevin.

Selv om Jan Magnussen for Corvette har en travl karriere med løb i Nordamerika og til Le Mans, vil far være der så meget som muligt for Kevin Magnussen, når sønnike skal ud at slå igennem i Formel 1.

Jan Magnussen kan ikke være i garagen i knægtens debut i Melbourne 16. marts, da Formel 1-premieren er i samme weekend som et af de største sportsvognsløb, 12 timers-løbet i Sebring, Florida.

- Ærgerligt, men så tager jeg voldsom revanche. Jeg er klar i Malaysia 14 dage senere, siger Jan Magnussen, som efter et nærstudium af diverse kalendere kan se, at der først vil datosammenstød igen i juni i forbindelse med Le Mans, hvor der køres Formel 1 i Montreal.

Se også: Ingen juleferie her: Kevin arbejder i døgndrift

- Hvis det ellers kan gå op, vil jeg være hver eneste gang for Kevin.

- Det er da sjovt, at der fortsat er ansatte hos McLaren, som også var der, da jeg var i teamet midt i 90’erne, så der bliver også tid til at snakke gamle dage, siger Jan Magnussen.

2014-kalenderen ligger klar
Kevin Magnussens Formel 1-køreplan har i forbindelse med Den Internationale Automobilsports Unions årsmøde i Paris i disse dage været igennem den endelige revision.

Sydkorea, New Jersey og Mexico er som ventet røget ud det første udkast, så der vil blive 19 grandprixer i 2014.

Se også: Farmand: Kevin slår Button i første sæson

Udover aflysningerne er der blevet flyttet rundt på flere løb i enden af verdensturneen, så finalen ikke bliver Sao Paulo som i år, men i Abu Dhabi 23. november.

Formel 1-kalenderen 2014:
16. marts: Melbourne, Australien
Vinder Nico Rosberg, Kevin Magnussen nummer 2
30. marts: Sepang, Malaysia
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen nummer 9
6. april: Sakhir, Bahrain
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen udgået
20. april: Shanghai, Kina
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen nummer 13
11. maj: Catalunya, Barcelona
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen nummer 12
25. maj: Monte Carlo, Monaco
Vinder Nico Rosberg, Kevin Magnussen nummer 10
8. juni: Montreal, Canada
22. juni: Red Bull Ring, Østrig
6. juli: Silverstone, Storbritannien
20. juli: Hockenheim, Tyskland
27. juli: Hungaroring, Ungarn
24. august: Spa, Belgien
7. september: Monza, Italien
21. september: Marina Bay, Singapore
5. oktober: Suzuka, Japan
12. oktober: Sochi, Rusland
2. november: Austin, USA
9. november: Sao Paulo, Brasilien
23. november: Yas Marina, Abu Dhabi

0 kommentarer
Vis kommentarer