Kun fem ledige sæder i Formel 1

Nico Hülkenberg kører i næste sæson for Force India, og dermed er der kun fem ledige sæder i næste sæsons Formel 1-felt

Pastor Maldonado har fået et sæde hos Lotus. (Foto: AP)
Pastor Maldonado har fået et sæde hos Lotus. (Foto: AP)

Der er fortsat ledige pladser i Formel 1-feltet.

Med tyskeren Nico Hülkenberg tilbage hos Force India blev der ellers torsdag en plads mindre til de mange ’sultne’ kørere, som vil ud at køre med Sebastian Vettel, Fernando Alonso, Kevin Magnussen m.fl.

Lynhurtige Nico Hülkenberg var ellers tippet til at afløse den finske eks-verdensmester og kommende Ferrari-kører Kimi Räikkönen hos Lotus.

Det pengehungrende Lotus-mandskab foretrak den vragede Pastor Maldonado, Venezuela, som har masser af millioner med i bagagen fra det ellers så socialistiske olieland.

Se også: Formel 1-boss skuffet: Alonso gav op over for Vettel

Ifølge en ’uofficiel’ optælling er der i skrivende stund fem ubesatte pladser tilbage i Formel 1-feltet.

Det er det absolutte bundteam, Caterham, som mangler at sætte navne på sine to kørere, lige som den anden bundskraber Marussia efter ’afbrænderen’ fra Kevin Magnussen ser sig om efter en ny makker til Ferrari-lærling, Jules Bianchi, Frankrig.

De to sidste ledige pladser findes hos Sauber og Force India, hvor skotten Paul di Resta åbenbart ikke skal føle sig sikker trods udmeldinger om det modsatte.

Kandidatlisten er lang og omfatter udover Paul di Resta bl. a. Adrian Sutil, Tyskland, Heikki Kovalainen, Finland, Stoffel Vandoorne, Belgien, Sergio Perez, Mexico, Charles Pic, Frankrig, Esteban Gutiérrez, Mexico, Max Chilton, Storbritannien og en masse andre.

Sådan ser Formel 1 feltet foreløbig ud:
Red Bull: Sebastian Vettel (Tyskland) og Daniel Ricciardo (Australien)

Mercedes: Nico Rosberg (Tyskland) og Lewis Hamilton (Storbritannien)

Ferrari: Fernando Alonso (Spanien) og Kimi Räikkönen (Finland)

Lotus: Romain Grosjean (Frankrig)og Pastor Maldonado (Venezuela)

McLaren: Jenson Button (Storbritannien) og Kevin Magnussen (Danmark)

Force India: Nico Hülkenberg (Tyskland) og ???

Sauber: Sergey Sirotkin (Rusland) og ???

Toro Rosso: Jean-Eric Vergne (Frankrig) og Daniil Kvyat (Rusland)

Williams: Felipe Massa (Brasilien) og Valtteri Bottas (Finland)

Marrussia: Jules Bianchi (Frankrig) og ???

Caterham: ???

Se også: Magnussen afslørede hemmeligheder

Formel 1-kalenderen 2014:
16. marts: Melbourne, Australien
Vinder Nico Rosberg, Kevin Magnussen nummer 2
30. marts: Sepang, Malaysia
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen nummer 9
6. april: Sakhir, Bahrain
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen udgået
20. april: Shanghai, Kina
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen nummer 13
11. maj: Catalunya, Barcelona
Vinder Lewis Hamilton, Kevin Magnussen nummer 12
25. maj: Monte Carlo, Monaco
Vinder Nico Rosberg, Kevin Magnussen nummer 10
8. juni: Montreal, Canada
22. juni: Red Bull Ring, Østrig
6. juli: Silverstone, Storbritannien
20. juli: Hockenheim, Tyskland
27. juli: Hungaroring, Ungarn
24. august: Spa, Belgien
7. september: Monza, Italien
21. september: Marina Bay, Singapore
5. oktober: Suzuka, Japan
12. oktober: Sochi, Rusland
2. november: Austin, USA
9. november: Sao Paulo, Brasilien
23. november: Yas Marina, Abu Dhabi

0 kommentarer
Vis kommentarer