Finsk ekspert: Magnussen mest interessante i mange år

Den finske Formel 1-kommentator Oskari Saari tror, at Danmark kan se frem mod en stor Formel 1-sæson for Kevin Magnussen, hvis alt fungerer for ham

Kevin Magnussen er en af de mest spændende nye kørere i Formel 1 i mange år, mener finsk Formel 1-ekspert. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen er en af de mest spændende nye kørere i Formel 1 i mange år, mener finsk Formel 1-ekspert. (Foto: Jan Sommer)

- Jeg kender ikke Kevin så godt endnu, men fra hvad jeg har hørt, så vil jeg sige, at han er det mest interessante navn i mange år.

Sådan lyder det fra den finske Formel 1-kommentator fra MTV3 Oskari Saari til Ekstra Bladet om den danske Formel 1-debutant Kevin Magnussen.

Som mange andre, ikke mindst danske Formel 1-entusiaster, så glæder Saari sig til at se, hvad det danske motorsportstalent kan drive det til i fuldblodsklassen mod stjerner som Sebastina Vettel, Lewis Hamilton, Fernando Alonso og Kimi Räikkönen.

Se også: Advarer Magnussen mod jetset-fordærv

Flere danske eksperter har allerede været ude med deres opbakning til Kevin, og de tror meget på, at hans kvaliteter er gode nok til at blande sig helt fremme.

Den finske TV-kommentator giver dem ret.

- Han kommer ind i sporten i en god position. McLaren bygger meget sjældent dårlige biler to år i træk, så de vil helt sikkert være med fremme igen. Kevin får en exceptionel mulighed. Hvis bilen er der, så tror jeg også nok, han skal vinde. Selv om han er rookie, så skal man aldrig sige aldrig, så hvorfor ikke, lyder det fra Saari.

'The Iceman' er en af sportens største (Foto: AP) Sport og Spil Kevins kontroversielle kollega: Kimi og kaos

Selvom finnens kendskab til personen Kevin ikke er så stort endnu, så tror han, at Kevins bedrifter i den næste sæson kan få den danske befolkning op af stolene.

- Jeg synes, Kevin er ekstremt spændende. Han har imponeret i år. Det er ikke nemt at få et godt sæde, men det har han fået. Og jeg tror, at McLaren stepper op i den kommende sæson, og så kan det blive meget spændende for ham.

- Hvis alt går som planlagt, så tror jeg, at Danmark bliver Formel 1-sindssyg, lyder det fra Oskari Saari.

Se også: Mini Mag: Jeg bliver verdensmester

Lad os bare håbe, han får ret...

0 kommentarer
Vis kommentarer