Annonce:
Annonce:

Schumacher har snydt døden før

Michael Schumacher har været udsat for alvorlige uheld før - værst i 2009, hvor han fik brud på nakke og kranium samt hjerneblødninger efter et motorcykel-styrt

I sin Formel 1-pause var Michael Schumacher ivrig motorcykelkører. Han havde dog væsentlig større problemer med at holde balancen på to hjul, end han havde på fire af slagsen. (Foto: AP)
I sin Formel 1-pause var Michael Schumacher ivrig motorcykelkører. Han havde dog væsentlig større problemer med at holde balancen på to hjul, end han havde på fire af slagsen. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Formel 1

Mens Michael Schumacher efter sin skiulykke kæmper for sit liv på et hospital i franske Grenoble, så kan hans mange fans finde en lille trøst i, at den 44-årige syvdobbelte Formel 1-verdensmester tidligere har vundet den direkte kamp mod døden.

For i hans tre år væk fra formel 1, 2007-2009, var han ivrig på de hurtige motorcykler. Men i februar 2009 gik det galt.

Forfærdede stjerner i bøn for Schumi

På Circuito Cartagena i den spanske by Cartagena styrtede han på sin Honda med 140 km/t, og selv om ulykken i første omgang blev slået hen som en mindre ulykke med begrænset skade, så kom det senere frem, at det var ret alvorligt.

De første meldinger om et brud på et ribben var sådan set gode nok, men den dengang 40-årige tysker var en del mere medtaget end som så. For han havde i styrtet alvorligt beskadiget en hvirvel i nakken, ligesom han havde pådraget sig flere kraniebrud og blødninger i hjernen.

Schumacher opereret i hjernen

På mirakuløs vis kom han sig hurtigt, men han måtte dog alligevel melde pas, da Ferrari det efterår sendte bud efter ham som afløser for den tilskadekomne Felipe Massa.

Schumacher testede på livet løs, men den beskadigede nakke var ikke stærk nok til et comeback. Det kom dog året efter, da han debuterede for Mercedes, hvor han kørte tre sæsoner.

Nu kæmper Michael Schumacher nok engang for livet efter en ulykke uden for sin elskede Formel 1-verden.

Blå bog om Michael Schumacher

* Født 3. januar 1969.

* Debuterede i Formel 1 for Jordan i 1991 ved det belgiske grand prix som erstatning for den fængslede belgiske kører Bertrand Gachot. Kørte kun 500 meter af selve løbet, men imponerede i løbet af weekenden.

* Fik kontrakt med Benetton-teamet efter det ene løb for Jordan og blev nummer fem i sit første grand prix som Benetton-kører.

* Kom for første gang på podiet ved det mexicanske grand prix i 1992. Senere samme år vandt han også sit første løb. Det var pudsigt nok ved det belgiske grand prix året efter sin debut.

* Først i 1994 snuppede hans sin første pole position. Det var ved Monacos grand prix.

* Vandt sammenlagt syv VM-titler, hvilket er rekord. I 1994 og 1995 vandt han med Benetton, og fra 2000 til 2004 blev det fem på stribe for Ferrari.

* 1994-mesterskabet blev sikret, da han kolliderede med briten Damon Hill i sæsonens sidste løb, så begge udgik. Det var tæt på en lignende kollision i 1997 med canadieren Jacques Villeneuve, som dog endte med at blive verdensmester det år.

* I 2002 sluttede Schumacher alle løb på podiet, hvilket er rekord. Han vandt VM-titlen med seks løb tilbage af sæsonen.

* I 2004 vandt han 13 løb. Det blev blandt andet til syv sejre i træk.

* Er noteret for 91 grand prix-sejre, hvilket er rekord.

* Annoncerede for første gang, at han indstillede karrieren i 2006.

* I 2009 blev han enig med Ferrari om at gøre comeback for italienerne i stedet for skadede Felipe Massa. Det blev ikke til noget alligevel. Schumacher meldte fra på grund af en nakkeskade efter et motorcykelstyrt.

* Efter tre års eksil fra sporten annoncerede Schumacher sit comeback i 2009. Fra 2010-sæsonen og tre frem skulle han køre for Mercedes.

* Det blev ikke noget glorværdigt comeback. Samlet blev han nummer ni og otte i sine to første sæsoner.

* Først i 2012 kom han på podiet efter sit comeback. Det skete ved det europæiske grand prix i Valencia.

* Mercedes meddelte i maj 2011, at teamet ville stoppe samarbejdet med Schumacher efter 2012-sæsonen. McLarens Lewis Hamilton fik i stedet tyskerens plads i 2013.

* Blev sat i forbindelse med Formel 1-teamet Sauber, men annoncerede torsdag den 4. oktober sidste år, at han ville takke af efter 2012-sæsonen.

* Er erklæret i kritisk tilstand efter en skiulykke i de franske alper.

* Privat er Michael Schmacher gift med Corinna, som han har børnene Gina-Maria og Mick med.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: